Gravel, eller på dansk grus, er det nye sort på cykel. Læg dertil stier, fårefolde, klitter, sand, trapper, hestespor og lidt asfalt og du har 213km Dirty Jutland.

Af Henrik Jappe,  fotos Eventfotografi.dk

Dirty Jutland er tydeligt inspireret af legendariske Dirty Kanza, 200 miles grusløbet i Kansas USA, the mother of all gravel races. Flere andre er poppet op i kølvandet på Dirty Kanza, hvor de legendariske er Landrun 100, Grinduro og Dirty Reiver.

Dirty Jutland er simpelthen fantastisk. 213 km fra Klitmøller, Cold Hawaii i surferdude kredse, til 2900 summer happiness i Skagen. Man kan starte i Slettestrand og køre den korte distance på 125km til Skagen, en slags forsmag på voksendistancen, som må være målet næste år. Det at komme tilbage til dette storslåede og unikke landskab er en stærk drift, der ikke skal modarbejdes.

Cykelduden Uggi Kaldan står bag arrangementet, godt omgivet af gode venner og frivillige, som alle bruger flere døgn i træk på, at få alt til at hænge sammen. Første år er altid svært og det blev bekræftet, selvom det generelle resultat blev godt, båret af en fantastisk rute og ikke mindst bollerne fra hipsterbageren “11i11” og burger flipperen i målzonen. Hvor blev øllerne af dude?

Jeg var hang around Uggi og hans inderkreds i dagen op til løbet. Wow der var tryk på, men alligevel holdt de alle roen, humøret og en konstant konstruktiv og imødekommende tone. Ikke alt var sat i processer og skemaer, men blev løst undervejs, med god improvisation og en form for uberblik og coolness. I love it!

213km rute gennem en masse naturområder og private lodsejers jorder giver visse udfordringer vi dødelig kan have svært ved at fatte. En masse tilladelser skulle falde på plads før alle var tilfredse og ruten kunne designes. Det var faktisk ikke muligt for arrangøren at gennemkøre hele ruten i et stræk før start, så hvordan GPS ruten kom til verden ved jeg ikke, men den virkede.

Kl 7 gik starten på “åben rute” og den officielle start kl 8. “11i11” serverede kaffe fra kande og kaffesnobberne kunne alle godt undvære deres cortado og latte. Nogle surdejsboller med smør, der kunne sparke enhver Vesterbrobager til hjørnespark, udgjorde med rettidig omhu carbo loadingen. Uggi jokkede kl 8 speederen op på 30 km/t og masterstarten gik, direkte ud i en NØ-modvind der glædede os hele vejen til Skagen. 2019 med normal SV-medvind bliver ren surfing.

Med mastervan 10 km til kvotekongeparadiset Hanstholm, i vifte helt ud i æ Vesterhav, ramte vi endelig grus og løbet var igang. Nogle fortsatte med god fart og andre slap sømmet, og faldt ned i 213 km dieseltempo. Teknikken på hullede grusveje gjorde forskellen i feltet og efter 50 km var der udskilt en del, men gruppesamarbejdet var endnu ikke helt fungerende.

Første rigtige depot var Slettestrand, med selvbetjening og aftalt tissestop i vores gruppe, og samarbejdet var så småt igang. Der var kaos da vi ankom netop som 125km folket skulle sendes afsted, og depotet var omringet af ryttere der modtog de sidste instruktioner. Ikke gør det igen, please.

Fra Slettestrand blev det rigtig godt på alle måder. Perfekt samarbejde i vores frontgruppe og fantastisk rute, med udsigter og oplevelser der skar sig ind i cykelhukommelsen. Ja ja, med almindelig dansk brokke-mentalitet skal det bemærkes at depoterne var mangelfulde og betjeningen og rytterkommunikationen knap så høflig alle steder. Det der med høflighed defineres via empati og gensidighed, og kan ikke undskyldes med høj puls og lavt blodsukker, eller for den sags skyld af at vandhanen er langt væk. På med smilet og op på cyklen, så er det hurtigt glemt igen når landskabet åbner sig op.

En sporadisk minestrimmelafmærkning gav af og til retningen, men lokale naturøkologer og pluggere har nok tyndet ud i dem inden start, så dem kunne man ikke forvente at finde der hvor de burde være. Blikket blev rettet på GPS computeren og der blev råbt højre, venstre, grader og viftet med arme og albuer. Individualisten blev mindre og mindre og teamsamarbejdet bedre og bedre. We love it!

Gruppen blev til fire mand, der kørte sammen i mål, som et nærmest uhørt cykelfællesskab. På målstregen samledes folk til burger og et bourbon shot og klappede rytterne i mål. Fra 7 timer og 45 minutter og op til ca. 12 timer blev der brugt på de 213km. Dirty Jutland havde nået sit mål: at gøre eventet til et løb uden vindere, hvor alle gennemførte som vindere.

We all love Dirty Jutland og kommer igen til næste år.

www.dirtyjutland.com
Facebook Dirty Jutland

Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *