Endurance racercykler bliver mere og mere populære, da de kan bruges til alt fra gaderace, linieløb, motionsløb, Granfondos (La Marmotte) og i visse tilfælde den nye og meget populære disciplin gravel races – grusløb. Særligt når de nye modeller udstyres med skivebremser, bliver de relevante til Granfondos og grusløb, da de lettere kan tage de populære 25/28mm dæk samt, at skivebremser giver os alle langt større sikkerhed, på de lange nedkørsler en Granfondo typisk byder på.

Tekst og fotos af Henrik Jappe, fotos fra Ridley

Er man eliterytter eller supermotionist, stilles der nok større krav til cyklen end ovennævnte alsidighed, men de fleste af os dødelige motionister, kan godt nøjes med én cykel til disciplinerne. Der fås cykler til alle discipliner og Ridley laver da også alle typer, men denne vægt- og stivhedsoptimerede Ridley Fenix SLX er virkelig alsidig.


Den nye model er nu nede på ca. 850g for stellet i størrelse M, hvilket er meget let for en endurance cykel. Stivheden i stellet er optimeret de klassiske steder og især styringen virkede meget præcis nedad med stor fart. Det er kronrørets forbindelse til skrårøret og skrårørets overgang til krankboks og kædestræber, der giver den effekt og i antrittet, hvor cyklen også er meget kontant. Forgaflen skal være stiv for at holde den præcise styring, og det er den, hvilket også mærkes når der bremses hårdt op, med de nye Campagnolo Potenza skivebremser.

 

 

 

 

 

 

Der er ingen antydning til fleks i hverken længde eller tværgående retning og jeg skal love for, at bremserne tager godt fat. Fordelen ved skivebremser er mange, men her mærkes det især, når nedbremsninger hen mod 180 graders hårnålesving, foretages i sidste øjeblik. Der er ingen rysten eller ustabilitet og cyklen kan let dirigeres rundt i svinget.
Stellet er pænt og lettere skulptureret omkring kronrørets forbindelse med over- og skrårør, hvilket er en del af stivhedskonstruktionen. Krankboksen er kraftig med et almindeligt udseende. En forbedring fra den tidligere fælgbremsemodel er, at saddelstræbere er flyttet lidt ned på saddelrøret, en funktion og et design, som man ser på flere og flere cykler, hvor skivebremser er introduceret. Det giver lidt større stivhed, beholder mulighed for vertikal fleks og sparer vægt.

 

 

 

 

 

 

Kablerne er smukt ført indvendigt og særligt kronrøret er rigtig pænt lavet, hvilket giver cyklen et clean look, noget vi designtossede danskere kan lide. Måske er lakeringen ikke det mest sexede i den testede version, men sort er sort og det kan de fleste lide. Ridley kan tilbyde custom paint, til rimelig pris med kort levering.
Efter nogle år med ”ingen standarder” ser det nu ud til, at markedet har indfundet sig med 12mm aksler for og bag, flat mount af bremsekalibre og 160mm for og 140 mm skiver bag. På denne er de meget smukt monteret, uden nogen form for adaptere og andre klodser, som er usmarte og grimme.
Ift. den gamle Fenix SL er det svært at se forskel udvendig og forskellen skal findes på vægt og stivhed. Så gradbøjningen i SL og SLX er noget som går igen på andre modeller og også hos andre producenter.
Jeg kørte en størrelse M, som svarer til en 56 cm, lidt usædvanligt da de fleste M svarer til 54 cm. Til Gran Trophee Trois Ballons på 210 km, er en lidt længere cykel dog kun en fordel, når man er 180 cm og ligger lige på grænsen mellem M og L /54 og 56cm. Med en frempind på 90 mm i stedet for 110mm, ville den have siddet lige i skabet. Ved at gå op i L fås en lidt længere wheel base / aksel afstand, som giver en mere behagelig og stabil kørsel. Efter de første test-km havde jeg fundet positionen, med sadlen lidt længere fremme og styret et par spacere ned. Grebene blev flyttet en anelse opad og ind, så bremserne først begyndte at tage fat, helt inde i pegefinger bukningen. Klar til hurtige snoede nedkørsler og 210 km.

Campagnolo introducerede en hel række grupper med skivebremser i foråret 2017, på en stor pressesamling på Gran Canaria. Potenza er deres ”Ultegra killer” og det skal blive spændende at se, om den kan vinde markedsandele i Shimano-tossede Danmark. Mit indtryk af gruppen er, at den fungerer fint, som Campa altid gør. Skiftene er meget kontante og præcise, ikke Shimano-lydløse, men helt ok. Ergnomien på Campa er for mig supergodt, mens det for andre er forfærdeligt. Enten elsker man, eller også hader man deres tommelskifter.


Skivebremserne har været længe undervejs ift. Shimano og SRAM, så forventningerne til noget fuldført var høje og Campa skal ud og erobre markedsandele tilbage. Potenza bremserne er fantastiske – punktum. Ergonomien i grebene, mulighed for justering af grebet ind/ud, samt rigtig god modulering og funktion, giver tæt på topkarakter. De skulle lige bremses til ca. 10-20 gange hårdt, så sad de lige i skabet. Lidt ”start-bremse-lyd” kom der dog fra dem, men kun lige i begyndelsen af grebet, hvorefter det forsvandt.

Potenza med 50/34 foran, ægte compact.

Vi kørte med en 52/36 foran – såkaldt semi-compact – med 11/29 bagpå, styret af en Potenza bagskifter med kort arm. Ganske godt og lidt unikt på markedet. Den nye Potenza gruppe fås i følgende kassetter; 11-25, 11-27, 11-29, 11-32 and 12,27, alle kører kort arm på bagskifteren, hvor 11-32 kræver deres nye medium lang arm. Med mulighed for 53/39, 52/36 og 50/34 er Potenza en meget alsidig gruppe, der kan klare både flade Danmark og en La Marmotte, med f.eks. 50/34 og 11-29 på én og samme kortarms bagskifter.
Campa Zonda disc hjul i alu på 1675 gram, slæbte jeg over alle 4400 højdemeter. Det er et noget tungt hjulsæt til festen og jeg havde klart foretrukket et lettere. Det er nu fint nok, fungerede stift og præcist i svingene og så længe stigningerne ikke var superstejle, kom jeg godt med over toppen. Campa kommer med Zonda, Shamal og Bora One til disc og særlige Shamal er et lækkert hjulsæt jeg tidligere har kørt til race.


Legendariske Vittoria Corsa Competition var lagt på Zonda hjulene. 25 mm med bomuldssider og deres helt nye 4C – 4 compound – og Graphene forstærkede gummi, som bidrager til både lavere rullemodstand, bedre sidegreb og øger holdbarheden. Mit indtryk af dækket under de 210 km er fremragende. Det ruller supergodt og svinger perfekt, både på silkeasfalt og mere groft og hullet underlag. I det hele taget er det skønt at køre 25 mm dæk med bløde sider og tryk på ca. 6,5 bar. Dækket kommer i 23, 25 og 28mm, til hhv. 240, 250 og 265 gram.


Skoene kom igen i år fra Italienske Gaerne, som leverede deres helt nye topsko Stilo+ i smuk orange/sort farve og beskedne 275 gram. Det er en yderst komfortabel sko over 210 km og selv med fuld carbonsål. Den er forsynet med to BOA låse, af den tovejsvirkende type, således at låsen midt på skoen styrer midt- og frontfod og den øverste vristen. Den kan i kraft af BOAs tovejsfunktionen, både strammes og løsnes on the fly. Overdelen er lækker og blød og giver med lidt justeringer under løbet, ingen ubehagelige tryk på foden. Hælkappen er stiv og giver god støtte, den er forsynet med modhagerstof, så hælen forbliver på plads selv under kraftige antrit. Indlægssålen er ok, men kan med fordel skiftes ud til din egen skrædderformede, det skåner foden og overfører kraften bedre.

Bioracer tøjet er topklasse, særlig deres bibs er velegnet til et langt gran trophee

Bioracer, verdens største producent af teamtøj, leverede et meget lækkert sæt tøj, bestående af bibs, jersey, vest og langærmet jersey. Især deres bibs – Race Proven 2.0 Sirio Pixel, med Stratos Uni skind – er perfekte til 210 km. Skindet giver støtte hele vejen og bliver aldrig gennemvådt af sved. Nu var det meget varmt så langærmet jersey var unødvendig, men den vi fik, i Prof Tempest Bodyfit materialet, er meget lækker. Vind- og vandafvisende og perfekt til de danske for- og efterår. Med 1-2 lag uld under, går den også an på vinterturene.

Nogle år er vejret ikke så flot som vi oplevede det. Sidste år var det forfærdeligt, med regn fra start til slut, så man skal være forberedt på lidt af hvert. Det var vi med tøjpakken fra Bioracer, som blev udvidet med lækre sager fra Grip Grab.

Grip Grab leverede en pakke bestående af korte bl.a. racehandsken SuperGel, med maksimal Doctor Gel pude, hvilket er fedt til 210 km. Det giver støtte og aflastning til hænderne, i de mange timer på rammen. Der var også et par fuldfinger Neopren handsker, som er min favorit til cykelcross, men det var varmt så de kom ikke i brug. Der var skoovertræk, løse ærmer og ben, after race cap, halsedisse, hvide sokker til race day, samt lidt andet godt. De løse ærmer og ben var deres relativt nye vandafvisende model Aquarepel. De har en vandafvisende front og kan med fordel trækkes udover skoovertrækket, så vandet ledes udover og ikke ned i skoen, via strømperne.
X-over partneres Golazo, Gaerne, Grip Grab, Ridley, Bioracer, Elite og Vittoria leverede således igen lækre varer, så eventet spillede perfekt.

Gran Trophee Les Trois Ballons


er en Gran Fondo/Trophee på 210 km og 4.400 højdemeter i Alsace, Frankrig. Mål er på legendariske Planche des Belles Filles, som også bruges af Tour de France, og hvor de igen i 2017 havde en etapeafslutning. Stigningen op til Belles Filles er på 6 km, ret stejl og klart løbets vanskeligste. Den ligger til sidst, hvor køllerne er godt stegte, hvilket på dagen, i 30 grader og sol, ikke gjorde den lettere. Ydermere er de sidste 200 meter op til målstregen de klart stejleste.
Det belgiske firma Golazo købte for tre år siden hele den franske Gran Trophee serie, samt La Marmotte serien og ejer nu et utal af Gran Fondos, Grand Trophees og Cyclo Sportives. Derudover har de nogle Super Prestige cykelcross løb i Belgien, marathons i et par storbyer mm. Jo organisationen udvider og forælder deres portefølje af løb. Således er Trois Ballons et af de største, med ca. 4.500 deltagere, samlet på Medio og Gran Fondo løbene. Ridley er partner på løbet, som officielt hedder Ridley Les Trois Ballons. Blandt de største deltagergrupper er belgiere og hollændere, hvilke passer fint med Ridleys primære marked.
La Marmotte, som vi danskere er helt tosset med, er Look blevet partner på – Look La Marmotte hedder det, hvor Look vil være meget synlige, ligesom Ridley var det til Trois Ballons.
Jeg har kørt La Marmotte fire gange og må sige, at Trois Ballons er en værdig erstatning, skulle du blive træt af at forsøge nye PR på La Marmotte. Ruten er med flere og kortere stigninger, hvilket på nogle måder gør den lettere, men på andre måder sværere, da rytmen brydes hele tiden. Der køres mere cykelløb til Trois Ballons, da grupperne lettere holder sammen – aka får røven med over stigningen – og det er sjovt. Les Trois Ballons – de tre balloner – hentyder til bjergene; Ballon Alsace, Grand Ballon og Ballon Servance, men der er to mindre bjerge imellem, samt Planche des Belles Filles til sidst – en ordentlig mundfuld.

Læs mere her:
https://www.ridley-bikes.com/dk/en
http://www.golazo.com/
http://www.grandtrophee.fr/epreuve.php?C=22
http://www.marmottegranfondoseries.com/

Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.