Hvorfor er det blevet så populært at mødes til et kaffestop og hvorfor ikke bare starte træningen der hvor du altid har gjort det? Kan det tænkes, at café’erne kan tilbyde andet end god kaffe og et sted at mødes? Inden vi ser nærmere på fænomenet og besøger populære café’er, så lad os se på historien, trenden rundt om i verden og perspektivere kulturen i vores globaliserede og individualserede verden.

Tekst og fotos af Henrik Jappe. Fotos fra Cranks´n´Coffees arkiver.

De fleste danske cykelryttere kender til begrebet “bagerstop” og “kaffestop”, som typisk sker når det meste af træningen er kørt og der lige skal sludres intervaller, udstyr og de næste ture til udlandet med kammeraterne. På vores besøg til Isaberg, i Sverige, med deres dejlige Bike Arena, nyder vi med stor fornøjelse deres Fika, som for os er et luksus bagerstop, efter flere timer i terrænet. Fika indeholder det helt store kagebord og kaffe ad libitum. Da jeg boede i Bergen i Norge i 7 år og trænede i det fedeste terræn og regnvejr, oplevede jeg slet ikke på samme måde bagerstop. Måske fordi de ikke rigtig har bagere, men typisk en kombination af café og bager, ofte midt i byen, og hvem gider sidde der plaskvåd, efter fire fem timer på lågen.

Klassisk café i Pyrenæerne

Gennem flere år har jeg rejst til Alperne, Pyrenæerne og Dolomitterne på ture med gutterne. Den første tur var i 2003, nogle år efter Riis vandt Tour de France og mens vi alle ville ned og besejre Tourmalet, Aubisque, Envalira, Arcalis og alle de andre legendariske pas i Pyrenæerne. Der blev jeg for alvor introduceret til cykel-café-kulturen på en frankofil, autentisk og afslappende måde. Kombinationen af et berømt tour pas, en tour start- eller målby, kammerater, gamle franske cafeer direkte ud til byens torv, espresso, croissanter og så ellers snak om dagens tur. Det bliver ikke bedre og mere afslappende end det. Hele dette sceneri opleves med små forskelle også i Alperne, Lombardiet og Dolomitterne, men jeg husker det som, at Pyrenæerne var helt specielt godt, originalt og stille på sin egen facon.

Cafeen på toppen af Tourmalet

Siden år 2000 har jeg besøgt USA flere gange årligt, med min cykel. Min kammerat og jeg har besøgt San Francisco ofte og dyrket deres cykel-café-kultur, med vores franske inspiration i baghovedet. Det går an, men skaber aldrig den samme oplevelse. Det er på en måde for stort og kommercielt, ikke autentisk og historisk og de gamle nedslidte cafeer, med plasticstole og rød og hvidternede duge, som vi finder i Pyrenæerne, finder vi ikke der. Der er ikke de samme legendariske Tour de France bjerge, men vi nøjes fint med Mount Diablo, Mount Tamalpais, Seven Sisters og Skyline Blvd.

Alice´s Restaurant på Skyline Blvd, syd for San Francisco er et besøg værd. Deres burger menukort er awesome.

Tilgengæld kan amerikanerne byde på en helt udsædvanlig åbenhed og snaksaglighed, så bagagen bliver fyldt med masser af gode historier, fra folk vi tilfældigt møder på cafe’erne og det er jo præcis det vi alle har brug for, at se verden gennem andres øjne og udgangspunkt, det som giver det sande billede af San Franciscos cykelkultur og ikke med vores dansk-frankofile filter. Nu skal jeg ikke påstå, at San Francisco er det gængse billede af cykelkultur i USA, for den by er en multikulturel smeltedigel af alt fra multimillionærere til folk der lever på gaden. I San F. bruger rekord mange mennesker kr. 100.000 plus på en racercykel, mens andre lever med og på deres cykel, på gaden. Kontrasterne er store i San F., meget større end i Europa og i særdeleshed i forhold til den ro og stoiske franske cykelstemning, jeg oplevede i Pyrenæerne.

Den berømte pandekage café ved Col de Peyresourde
Cafeen indenfor

 

 

 

 

 

 

Denver, Colorado, USA, er et andet sted jeg har besøgt meget med min cykel. En stor midt amerikansk stat med bjerge der trækker i sindet og pedalerne. Der bydes på en helt anden amerikansk gæstfrihed og ikke mindst kultur. De elsker at cykle og har det bedst udbyggede cykelstinet jeg nogensinde har oplevet. Hundredevis af miles langs floderne der løber på kryds og tværs af greater Denver area. På racercyklen er der utallige store bjergpas der venter, i højder over både Stelvio og Galibier. Landevejene er brede og ofte med en ekstra bred skulder, så det er også rimelig trygt at cykle der.

Avery bryggeriet i Boulder, Colorado. Boulder er cykelbyen over dem alle i Colorado.

På mountainbiken især, byder Colorado på det bedste jeg nogensinde har oplevet. Mange spor, flere sværhedsgrader, nye steder, kortlagte og dokumenterede, hver dag nye udfordringer. Men hvad med deres cykel-café-kultur? Ja den er helt anderledes end alt andet jeg har mødt. Jo cafeerne er der, men primært down town i de større byer. Til gengæld kan de små bjergbyer byde på en slags western-stemning, med gode diners, store kaffekrus med gratis uopfordret opfyldning, donuts, floats, lokal rootbeer og store cheesecakes. Betjeningen er i særklasse – “how are you today son?” – mens den storbarmede servitrisse fylder kaffekruset op, næsten inden jeg får sat mig ned. Men hov – øl, mikrobryggerier det kan de! Det er igen noget helt andet og præcis det vi gerne vil, opleve verden udefra og ind.

Magni styrtede og brækkede kravebenet, men det vidste han ikke så han fortsatte. Han kunne mærke, at han ikke kunne trække i styret når det gik opad, så derfor bandt han en klud om styret, som han kunne holde mellem tænderne, og på den måde trække. Han gennemførte etapen.

Verden globaliseres og det gavner på rigtig mange områder. Vi bliver mere ens på mange kulturelle områder og det skaber et naturligt menneskeligt behov for, at blive mere individuel. Økonomisk udlignes uligheder hurtigere end nogensinde før i historien. Men globaliseringen gør det også sværere at være original og ikke mindst finde den autentiske, historiske og stoiske oplevelse.
Værdier som velfærdssamfundet stille og roligt har nedbrudt; mandlighed, ære, råhed, smerte og ligefremhed, er noget vi forsøger at holde i hævd i vores cykel-café-kultur, hvor vi kan mødes som individet i et lille defineret fællesskab.

Vi indtager vores enklave og betragter verden udenfor på betingelser defineret af enklavens sæt af regler, betingelser og miljø. Vi vender blikket ud igen og betragter verden gennem vores cykelbriller. Set derfra er intet til salg, kan ingenting måles med pengenes værdi og vi opdager, i hvor stor grad ting, som vi troede var naturgivne, ja nærmest en del af os selv, egentlig var det modsatte, relative og tilfældige. De tanker vi ikke kan eller vil udtrykke, udtrykkes eller tænkes i sikkert miljø, blandt ligesindede, uden filter. Hvorfor tænker vi sensuelt på tilfældige forbipasserende kvinder. Hvorfor afskyr vi mænd der er på barsel, skubbende rundt med barnevognen, sammen med kammeraten fra barselsholdet, snakkende om bleer, børnemad, vegetarmad, økologi, allergi, astma og Fanden og hans pumpestok. Der sidder de, på vores cykelcafé og drikker kaffelatte, som en provokation mod vores enklave. Hvorfor fanden skal de kronrage sig selv, bare fordi de er blevet tynde i toppen, erkend dog at du ikke er en rigtig mand. Vi kan ikke holde det ud, men enklaven redder os, giver os frirummet til at være mænd igen. Væk fra kvindecykelture, Alt for Damerne, kvindespecifikke events og kronragede metroseksuelle hipstertyper, med vegetarmad i indkøbsposen. Væk fra den middelklassefeminiserte ligestillingsakademikersnak, jo der noget grundlæggende eksistentielt over vores cykel-café-kultur. Hvad mon kvinderne tænker om os fra deres enklave, i sumba klassen i Fitness DK? Vil vi egentlig ikke bare være ærlige, empatiske og retskafne mennesker?

Vi har besøgt Cranks’n’Coffee i Klampenborg, der ude i reservatet i ved, som over de sidste par år har udviklet sig til et populært udgangspunkt for en cykeltur og et godt kaffestop.
Der har vi fået lejlighed til, at stille indehavere Joakim Bukdal og Emil Vestergaard Brandt spørgsmål om cykel-café-kulturen.
Vi mødte Joakim og gæsterne fredag d. 27/7 2018, en udvalgt dato, hvor der skulle køres en afgørende Tour de France etape i Pyrenæerne, hvor GC gutterne skulle krydse klinge op ad Col d’Aspin, Col du Tourmalet og Col d’Aubisqe. Mon selve etapen over historiske bjerge, bragt over TV, med kendte stemmer, sammen med gode venner, kunne ændre på caféstemningen? Kunne stemningen gå fra rolig og afslappet til sitrende diskusioner om; hvem der angriber hvor, hvorfor og hvor mange watt det vil kræve? Eller vil gæsterne blot sidde tilbagelænet, nyde kaffen og kampen på bjerget?

Totalservice på crosseren

Vi havde også medbragt en crosscykel til service, så vi kunne teste om Cranks’n’Coffees Service Course koncept nu virkelig også er Service Course, defineret af pro-teams Services Cources som i Belgien og ikke mindst af Mavic. Mavics gule biler og motorcykler under touren, er hele udgangspunktet for begrebet Service Course og er defineret som hjælp og service, her og nu, når det kræves og af dygtige mekanikere.

****

Bikings: Joakim fortæl os lidt om hvordan det hele startede og om hvorfor i valgte netop denne lokaltion til jeres cykelcafé?

Joakim: vi brugte god tid på at finde den rigtige lokation, men det var faktisk Stravas heatmaps der blev afgørende. Vi ville placere vores café og Service Course så tæt på cykeltrafikknudepunkt nr. 1 som muligt. Det viste sig at være krydset mellem Strandvejen og Dyrehavevej ved Bellevue Strand. Det er suverænt det mest trafikerede sted og vi var sikre på, at vi kunne få folk til, at stikke 100 meter ned på Dyrehavevej til en god kaffe, snak og turen og træningssamlinger. Vores placering er let tilgængelig når man kommer fra alle retninger og kunderne kan være rolige ved at parkere cyklen udenfor.

Langbordet midt i cafeen, hvorfra der nydes kaffe og ses Tour de france

Bikings: er der noget i kunne tænke jer at forbedre i oplevelsen?

Joakim: Vi vil gerne have mere plads til cykelparkering og når der er meget travlt med mange kunder, optager vi to parkeringspladser med vores stativer til cykelparkering. En cykel vaskeplads har vi også på ønskesedlen og særligt i vintermånederne, vil det kunne skabe endnu mere loyalitet, hvis kunden kan trille hjem til lejligheden med en ren saltfri cykel. Københavnere har lidt langt til vores Service Course men det er svært at gøre noget ved, andet end at blive ved med at yde top cykelservice.

Et par celebs på besøg. Simon Andreassen og landstræner Mads Bødker. Begge tidligere verdensmestre på MTB XCO

Bikings: Hvilke kunder er det i gerne vil tiltrække og hvorfor?

Joakim: Vi tilbyder et sted hvor der kan netværkeres og hvor motionen er sekundær, det er det sociale og et sted man kan hygge sig, der er i fokus. De sidste år er rigtig mange begyndt at cykel og de gør det for fællesskabet, det er vores primære målgruppe. Vil gerne hjælpe eliten med god cykelservice, men det passer ikke så fint ind i vores træningskoncept.
Vi Invitere også til arrangementer hvor kunderne kan mødes. Det er f.eks. Pas Normal der kommer og fortæller om deres cykeltøj så folk kan sætte sig ind i deres kvalitet, design og forstå kvalitetstøj. Vi kommer med et arrangement hvor indehaveren af Sarto cykler kommer op fra Italien og fortæller om deres butique luksusmærke, af high end håndbyggede cykler. Det skal i glæde jer til, det er meget flotte cykler og en fin historie om et lille firma der holder traditioner og passionen i live.
Et meget vigtigt element i vores koncept er, at være der når kunden er der, så vores åbningstider passer rytternes træning og arbejde. Vi skal være cykelrytterens bedste ven på alle tænkelige måder og det kan ikke gøre med normal arbejdstid.

Trænng med Cranks´n´Coffee

Bikings: I tilbyder faste ugentlige træninger. Er det for alle, klubber, private, og firmaer?

Joakim: Vores torsdagstræning er åben for alle der kan køre 32 km/t i snit, altså øvede ryttere og op. De fleste har kørt i mange år og er gode motionister og gamle licensrytterere. De ved godt hvordan man kører i gruppe og kan lave rulleskift. Vi overholder altid færdselsregler og viser altid tegn om huller, sten og forhindringer, der kan bidrage til en sikker og god oplevelse. Her om sommeren kommer der ca. 50 og vi deler os op i grupper, kører altid samme tur, så folk kan støde til undervejs og finde os senere på ruten, hvis de får en tidlig punktering. Der køres cykelløb på Kettinge rundstrækningen, hvor der gives fuld gas ofte med 42 km/t i snit. Vi sikrer der køres stille og roligt mellem intervaller så alle er med hele vejen hjem igen. Ofte kommer der professionelle ryttere med og hygger om os, og vi ser ofte Simon Andreassen, Sebastian Fini og Louis Bendixen dukke op. Det er sjovt og giver oplevelsen en lidt eksklusiv kant.
Nye ryttere får lidt instruktioner inden vi kører, så vi sikrer de passer ind i deres gruppe. Træningen er gratis, vi sætter reglerne og der køres altid efter trafikreglerne.

Bikings: hvor ofte tiltyder i træning?

I øjeblikket har vi kun torsdag aften, men overvejer om vi kan tilbyde flere dage. Det vil nok blive f.eks. en fredag morgen for en mindre gruppe. Om vinteren tilbyder vi crosstræning og pusler lidt med hvordan den træning skal foregå, så alle synes det er godt.

Kaffekunst er ok med mig, bare de ikke laver små hjerter i den skummede mælk

Bikings: For ikke så længe siden udvidede i lokalerne, med et stort opholdsrum og Pas Normal show room midt i café’en. Hvad var ideen med det og har det været en vellykket satsning?

Joakim: det har været en fantastisk idé da der nu er plads til flere kaffekunder, men også så kunderne kan se hele Pas Normal kollektionen og prøve tøjet. Det har også været med til at øge antallet af under der køber kaffe og får serviceret cykel.

Bikings: Vi hører en del om jeres Service Course og jeres dygtige mekanikere. Fortæl os hvorfor det skulle være en del af konceptet og har kunderne taget godt imod det?

Joakim: Ja vi differentierer os fra de andre og kunderne synes det er en fed idé. Det er en mere personlig og fuldkommen oplevelse for kunden. Kunderne oplever der altid sker noget, “kaffen” skaber relationen, som giver indgang til andre muligheder, som cykelservice, tøj og træning. Det hænger fint sammen.

Emil: Cykelservice det er jo det vi kan. Da vi startede Cranks’n’Coffee vidste vi intet om kaffe. Drømmen var at skabe en service course som profferne har, blot for strandvejsridderne. Med kaffebaren, Pas Normal tøjet og servicen, har vi flere ben at stå på. Vores værksted der er upartisk og vi reparerer alle mærker!

Bikings: Hvad er jeres store mål med Cranks’n’Coffee?

JB: Vi drømmer om at åbne en eller to mere. Hvis koden kan knækkes og det er skalerbart, gør vi det, men måske er det bygget op på “Emil og Joakim” og kan vi finde flere af dem til at drive en tilsvarende service course? Vi må se det an.

****

Cyklen gennemgik servicen, der blev skiftet kranklejer og et leje i bagnavet. Ny kæde, kassette, bremseklodser, gearjustering på Di2 og det hele snurrede 100% igen. Ejeren er nu klar til at rykke på VIES efterskole på en frisk og klar cykel.

Stemningen til etapen var rolig og afslappet, blandt de 5-6 stykker der fulgte med rundt om bordet. Det blive debateret hvem som ville vinde etapen og den efterfølgende enkeltstart. Med kaffe og sodavand på bordet forblev stemningen rolig, skiftende mellem cykelløbet, aftaler om træning, grej og kun en enkelt gang tog snakken en drejning ind i enklavestemningen, til gode grin og bemærkningen. Sådan skal det være, ellers er billedet ikke fuldkomment.

Følg Cranks´n´Coffee på Facebook.

Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.