Hvis ovennævnte cykel var en pizza, ville den være en pizza quattro stagioni. Ikke direkte oversat til en cykel bestående af fire årstider, men mere i overført betydning – nemlig som fire meget forskellige ting. Her tænker jeg på, at komponenterne virkeligt er meget uensartede og ikke umiddelbart virker til at have en form for sammenhæng. Mere om det i nedenstående.

Tekst af Esben Juste, fotos fra Henrik Jappe og Ridley.

Ridley er ikke kendt for deres MTB-afdeling, men er til gengæld godt repræsenteret i cykelcross og landevejscykling med masser af gode cykler. Desuden ser geometrien lidt gammeldags ud og forskifteren er monteret på den mest mytiske måde jeg nogensinde har set. Ja faktisk ser det lidt ud som om, Ridley havde glemt, at der også skulle laves en version med 2×11.

Så det var med en vis portion skepsis jeg satte med op på cyklen og kørte en testtur. Heldigvis, skulle det vise sig, (hvis vi skal blive i den lidt fjollede pizzaanalogi), var pizzaen bagt så skorpen var sprød og alle ingredienserne spillede vældig godt sammen.

Dele/komponenter
Der er Tektro Orion bremser, 2×11 XT kranksæt og geargruppe, FOX float factory DPS bagdæmper med kashima coating og en billig entry level forgaffel. Det stikker lidt i øst og vest og virker ikke så fokuseret. Det virker faktisk lidt som om Ridley har været en tur på lagret og fundet lidt stumper, som var tilovers.

Carbonrammen kommer i en flot sort/rød lakring med BSA-krankboks. Det er skønt at se. Det giver nemmere vedligeholdelse og med stor sandsynlighed mindre knirken. Der medfølger et forholdsvist tungt men solidt hjulsæt – Dt Swiss x1900 Spline, som gør det det skal. Dækkene er en af mine favoritter til danske forhold nemlig Schwalbes Rocket Ron.

Med hensyn til komponenterne så er jeg ikke en stor fan af 2×11. Det hører fortiden til (efter min mening). Særligt til danske forhold er 1×11 eller 1×12 klart bedre og giver også en del vægtbesparelse. Jeg brugte faktisk ikke den mindste klinge på noget tidspunkt under testen.

Ovennævnte bremser fra Tektro var fuldstændig ukendte for undertegnede, men de fungerede ganske udmærket. Modulationen er dog langt bedre på både Shimanos og SRAMs bremser, men cyklen kunne bringes til stop, når der var ønske herom.

Priser for de tre Sablo modeller.
Den testede med Shimano 2×11 speed kr. 34.995. Med X01 Eagle kr. 44.995 og topmodellen som ses herunder med XX1 Eagle og topkomponenter til kr. 52.995. Sidstnævnte må siges at være ok priser ift. konkurrenter fra andre topmærker.

Design
Selve rammen er pæn og kommer i en ganske flot rød/sort lakering. Kablerne er ikke gemt helt så pænt væk fx som på den nye Canyon Lux og Scott Spark vi har testet.

Hvad kan det bruges til?
Cyklen er uden tvivl lavet til XC og XCM. En klassisk og dedikeret ”racing machine”, hvor fokus er lavet på at køre stærkt opad, ligeud på grus og gennem klassiske XC-baner med masser af sving og hurtige kurver.

På sporet?
Som nævnt i ovenstående var jeg nok en anelse skeptisk, da jeg modtog cyklen. Den ser bare ikke så lækker ud, som fx den nye Canyon Lux, Scott Spark eller Specialized Epic. Heldigvis kan det ydre jo snyde. Ridley Sablo er en sjov, hurtig og gennemført god XC-cykel. Den er sjov fordi den er meget involverende og byder op til dans på sporet. Det kræver en indsats, at få fart på cyklen og den er ikke helt så stabil, som de to ovennævnte cykler, men det er faktisk også det, som gør cyklen sjov og involverende. Der skal arbejdes lidt for sagen gennem de mange sving i Boserup ved Roskilde, men det går faktisk rigtig hurtigt og man kører ganske ubesværet opad og kan kaste cyklen ind i svingene og samtidig holde farten gennem svinget. Men det kræver som sagt en indsats!

Særligt på lange ture viser cyklen sig fra sin gode side. Man sidder godt og i en klassisk aggressiv XC-position langt nede over styret. Farten holdes godt og vægten er forholdsvis lav. Man bliver ikke træt, da bagdæmperen er rigtig god og udjævner de mange bump på lange ture ganske godt. Forgaflen er mindre hjælpsom og er ikke helt så meget en aktiv medspiller, som bagdæmperen. Et lille problem ift. langtur er dog, at der kun er plads til en flaske. Det har andre mærker som fx Cannondale, Specialized og Canyon løst på deres full suspension cykler i 2018, så det burde Ridley også have tænkt på.

Den klassiske XC-position gør også tekniske opkørsler lette og man flyver opad helt ubesværet. Min egen cykel kræver, at man bevæger sig mere frem på cyklen ved opkørsler og jeg var dog også klart hurtigere på Ridley’en end min egen cykel, når det altså gik opad. Linksystemet virker fortrinligt og sluger alle små ujævnheder, eneste minus er at lock out systemet skal bruges en dele oftere end på f.eks. Canyon Lux og Scott Spark, hvor kinematikken er konstrueret lidt anderledes.

 

 

For sjov skyld blev det lidt tunge DT Swiss hjulsæt udskiftet med et noget lettere Amaton carbonhjulsæt. Her var det tydeligt, at cyklen har endnu mere potentiale, hvis man er villig til at betale for en af de andre udgaver, som findes af Ridley Sablo, eller en opgradering af denne model. Så skal der dog graves dybt i portemonnæen. Og her rammer vi Ridley Sablo’s  Shimano 2×11 store problem – der findes så mange andre gode XC-cykler til 36.000 og over.

Opsummerende kan man sige, at Ridley har lavet en god, hurtig, involverende og sjov XC-cykel med en noget ufokuseret udstyrspakke.