I vores serie af historier om cykelcafeer får i nummer to her. Den giver jer også to bud på gode cafestop på søndagsturen i Storkøbenhavnsområdet. I den første historie her, fik i et interview med Cranks´n´Coffee gutterne i Klampenborg, samt et perspektiv på kulturen. Ikke kun cafékulturen, men også et bud på hvad den giver os af fred, frihed og kammeratskab, og af forpligtelser på områder som respekt og ordentlighed.

Tekst og fotos af Henrik Jappe

En god cykeltur og træning skal indeholde hygge, for det er yderst vigtigt for motivationen og kammeratskabet. Det gælder om at have et godt udvalg af gode cafeer der kan lægges ind på søndagsruten, så de lander passende i forhold til træningen og cafeen byder på god moderne kaffe, samt en god croissant. Et sæt af cortado og croissant er min personlige favorit og bliver bl.a. brugt i benchmarking af cafe´erne. Andre er mere til kager og ganske få formår at nyde en klistret energi- eller proteinbar efter træningen. Det rationelle ville være proteinbaren, men vi mennesker er ikke rationelle, men i stor grad følelsesdrevet, hvilket kommer syne på mange måder.

Veloropas 10turskort til kaffen er meget elegant

Som en halvgammel H50 veteran, der har cyklet i årtier, forstår jeg simpelthen ikke mandekrammere begået i al offentlighed og iklædt tætsiddende lycra. Jo jo jeg har forstået at krammere ikke længere er mellem mor og børn, men tilsyneladende krammer alle hinanden og i al offentlighed. Jeg synes bare ikke det er rationelt, men falder selv i “krammeren” og gør det alt for ofte. Hvordan gradbøjer man i dag en hilsen? Et nik, et håndtryk, knuckles, high five og krammere? Er man udenfor og inddirekte mobbet hvis man ikke krammer?

Det er en mærkelig blanding af borgerlighed, sundhedsfanatisme, dekadencedyrkning og nationalromantik

Jeg har også forstået at der skal være plads til alle i Danmark, bare man giver et håndtryk og ikke er medlem af en bande. Hells Roadies, iklædt tætsiddende lycra, Oakley Jawbreaker, sort aerohjelm og på en kold vinterdag med balaklava, det er jo fan´me forbudt! Absolut intet er synligt, men bare vi krammer så er alting godt. Jeg kunne godt tænke mig, at det gode gamle faste håndtryk, med et målrettet blik til følge, blev moderne igen. Måske med en fast hånd på den andens skulder, blot for at vise dominans og alpha han tendenser.  Jeg frygter den lidt for faste lycramandekrammer jeg ikke kan forstå og gradbøje.

Jeg tror ikke de krammede da de kørte i uld og med hår på benene?

Nå, men til en af min favorit cafeer, nemlig Veloropa, på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro, lige ved Bispebuen. Sjovt nok er det ikke cafeen i sig selv der giver topscore, men ligeså meget deres daglige mail – Lunch Break – der giver en god oversigt over vores nationalhelte og de udenlandske stjerner på smalle dæk uden knopper. Det er supergodt og kombineret med tidens store dille – podcasts – er det alt du behøver. Bare sæt dig til rette med frokosten og nyd indholdet og roen. Ingen bimlende og bamlende reklamer, men direkte til relevans og fakta, præcis som vi lycraklædtemandekrammermænd vil have det.

Cafeen ligger rigtig godt som udgangspunkt for en tur nordpå, da opvarmningen foregår med lidt “stop and go antritsintervaller” lyskryds ud af byen, mod Farum Motorvejen, hvor de fleste Københavnere kender den  gode cykelsti og div. opsamlingspunkter langs den. “ABs baner kl 9 søndag”, behøver man bare at sige til de gamle, så ved de hvad det betyder. Ikke noget med Facebook events, tilmeldinger og adskellige opdateringer. En aftale er en aftale!

Har du god tid så nyd en god bog på Veloropa. Den indeholder ingen reklamer der popper op og forstyrrer. Persondataforordningen gælder ikke bøger.

Selve cafeen er ikke specielt stor, men stor nok til at der skabes en afslappet, men lidt kliket stemning med blot få gæster. Det er vigtigt at en cykelcafé ikke er stor og for kommercielt indrettet og den balance har Veloropa fundet godt. Jeg har efterhånden været der nogle gange, bla. til det første Nordgrus løb og senest til United Cyclings event med banelandsholdet og The Grand Opening af deres show room i Farum. Der var mange mennesker begge gange, stor trængsel på fortorvet udenfor, men det flød og “take it easy” var hele tiden ånden i cafeen.

Cranks´n´Coffee i Klampenborg byder på et relativt simpelt menukort. God kaffe, lidt kager og det er det. Veloropa derimod er med på noderne og opfordrer til at udvide opholdet en del timer. Jeg noterende mig et særdeles fint udvalg af belgisk øl og kendere vil nikke til Westmalle og Duvel. Der var enkelte danske øl mærker, forklædt i HOF-lignende flasker, som også er oplagte delere. God øl drikkes ikke alene, det ved vi alle. Tidens trend med Gin og Whisky kan Veloropa også byde på, men i stedet for at have et stort udvalg, har de simpelthen valgt noget af det bedste. Whisky fra danske Stauning er virkelig godt og den kan kombineres med en sofa, en bog fra deres reoler med gode cykelbøger, og så lidt fred og ro.

Hjemme sidder de i deres sofaer og drikker the, og brokker sig over alt muligt, enten går det godt eller også går skidt, hvor svært kan det være – jeg finder freden på en cykelcafé

Benchmarken er som nævnt tidligere Cortado/kaffe og croissant. Kaffen er absolut god, men croisissanten skuffede den lørdag morgen. Den var slasket og smagte for meget af dej og smør. Det trækker ned, men det samlede billede af Veloropa er rigtig godt. Tag et smut forbi og find roen og kammeratskabet.

——–

Croissanten er sprød og perfekt bagt, og et lille måltid i sig selv.

Wecycle på Islands Brygge ligger centralt, men næsten for centralt, det er simpelthen svært at komme ud af København til de gode lande- og grusveje. Foran cafeen er der få borde som næsten står i vejen for fodgængerne på bryggen, men de gange jeg har været der, er det nu alligevel gået smurt og det giver en svag Montmatre stemning, krydret med cykler.

Det er da hyggeligt, men næsten for perfekt?

Indenfor breder hyggen sig på en speciel måde, idet Wecycle har et pænt udvalg af old school cykler, tøj og udstyr, ja det minder mest om et museum af gamle cykler og tøj, lige indtil jeg ser nærmere på det og konstaterer alt er nyt. Nyt og klassisk, brugt og klassisk er noget vi danskere elsker, og stålcykler og møbler fra 50erne og 60eren har fundet stor udbredelse igen.

Baby boomere, flower power, nej tak til atomkraft, det er sgu sjovt at konstatere, at det er de selvsamme mennesker der i dag kører rundt i monsterstore diesel SUVere og har cykler til 75.000+

Wecycle sælger alt dette klassiske udstyr og har måske også en form for service course, men ikke som Cranks´n´Coffee.

Old school style og meget flotte. Mon de er behagelige eller skal de “breakes in” som man siger. Læder duer ofte ikke fra starten, men kræver tålmodighed hvorefter belønningen falder.

Nu påstod jeg at det var svært at komme ud af København fra Wecycle. Det er nu ikke helt sandt, men du skal kende dine stier og smutveje. Kører du direkte sydover bryggen kommer du hurtigt ud til Nokken og grusvejen som leder dig til Vestamager. Der er masser af gode grusveje og kilometer rundt på Amager. Højdemeterne må du finde på Ugandabakkerne, som tilgengæld byder på sjov på crosseren eller din gravelbike. En anden vej ud er over cykelbroen og Cykelslangen til Dybbølsbro, via Dybbølsgade, Enghave Plads, op gennem Carlsberg og elefanterne, hvor Søndermarken ligger for dine fødder. Det er bestemt ikke de bedste områder at give den gas på en lørdag eller søndag, men hyggeligt det er det.

Jeg har ikke brug for mere!

Tilbage til Wecycle kommer jeg igen og igen for deres cortado og croissant er i særklasse de bedste jeg har fået i Danmark.

Stay tuned, der kommer flere og anderledes cafe-anmeldelser i Storkøbenhavnsområdet.

Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.