Kammeratskabet blomstrer. Vi har nu været igennem tre dages strabadser på de sværeste naturlige spor som Davos har at tilbyde. Det har været præget af udfordrende tider, men den følelse der fylder kroppen mest er lykkerusen fra at have haft flow på omkring 12.000 højdemeter spor nedad blandt fantastiske mennesker, med super humør og den vigtigste ingrediens, min makker, Andoni. Løbet vil blive husket for en masse high fives, råb og adrenalin. Det er blevet nydt med øl hver aften og dagens bedrifter er blevet drøftet ned til nærmeste detaljer.

Af Frederik Mørkeberg Mikkelsen
Billeder af Andoni Lopez

Smagsprøve

For at give en god smagsprøve på, hvilken oplevelse dette løb gav min makker og jeg, er her et kort indblik ind i atmosfæren, sporene og humøret omkring løbet i levende billeder.

Fakta om løbet

I den østligste del af Schweiz befinder der sig et paradis for mountainbikere. Omringet af et fuldstændigt betagende landskab, et vanvittigt stort netværk af de lækreste naturlige snoede spor og en masse bjergbaner der strikker alle sporene sammen og gør det muligt at komme let til toppen og nyde højdemeterne nedad. Området hedder Davos og hvis man ikke har hørt om det endnu, er der er en masse man går glip af.

Området omkring Davos er om vinteren kendt som et fantastisk skisportsted, men det er når sneen er tøet væk, at Davos viser hvilke gemte skatte af spor som det gemmer på. Man kan let bruge uger på at udforske områdets spor og samtidig nyde godt af områdets masse andre aktiviteter. Man kan læse meget mere om området her.

Selve løbet havde base ved Restauranten Bolgen Plaza og spredte sig over 3 dage fra en torsdag til og med lørdag. 16 etaper fordelt over 120 km og omkring 12.000 højdemeter nedad og 1.500 højdemeter opad stod der på programmet. Løbet kan man læse mere om her.

Rejsen dertil

Jeg var selv fløjet til Zürich og tog toget til St. Gallen for at bygge min cykel hos min gamle lokale cykelhandler og mødes med min makker, Andoni. Her er det måske vigtigt at tilføje, at jeg tidligere har boet i St.Gallen, Schweiz og derfor var det nærmest en hjemkomst der ventede mig i cykelbutikken. En øl, en god snak, et par ekstra slanger og fik pakket den nye Cannondale Jekyll29 ud, der var topklar til at køre løb og til at blive testet. Så var vi ellers klar til at drage mod løbets start i Davos.

Vi drog afsted i nattens mørke med de klassiske platte/dårlige/gode 90’er sange spillende i højtalerne. Højt humør og med skyggen af de høje bjerge drønnede vi igennem Rhein-dalen. Vi skulle overnatte i Andoni’s selvbyggede varevogn en halv time fra startområdet. Følelsen af eventyr var nu virkelig plantet i mig.

Efter min mening, den fedeste form for husly. Den kørende form. Og find Andoni 😉

Min schweiziske/spanske makker, Andoni Lopez, kender jeg fra da jeg boede i St.Gallen, østlige Schweiz. Han er en eventyrlysten person, der de sidste 4 måneder har rejse rundt i hele Europa og boet i hans varevogn og fokuseret på at få nye venner, vandre, cykle på alle typer af spor/bikeparks og bare leve sigøjner livet. Han er samtidig den rytter jeg kender der hopper højest på en cykel og har altid fokuseret på det stilfulde på en cykel fremfor det hurtige. Dette skulle også være hans første enduro løb.

Løbets ånd

Et af kendetegnene ved løbet er, at det er baseret på at have det sjovt. Der er fokus på venskaber, at køre nogle af verdens fedeste spor med sin bedste ven og hygge efter løbet med en øl. Det er kammeratskabet der er nøglen til det hele. Der er nul stress, plads til alle og massere af high fives.

Ankomst til Davos. Solen ved at stå op bag bjergene. Vi bygger vores cykler og gør klar til 3 dages sjov og ballade!
Dag 1 (Torsdag d. 20. september)

Det står allerede klart fra første dag at vejret virkelig er med os i forhold til året før. Termometeret siger +20 grader. Jeg har glemt solcreme, godt jeg skal have fullface hjelm på hele dagen. Vi melder vores ankomst, får startnummer og chip. Vi får cyklerne klar og tager liften op til en frivillig prolog. Som et nyt tiltag kan man køre en prolog om formiddagen, så de har mulighed for at lave en startrækkefølge efter ens tider. Samtidig et oplagt tidspunkt for at få opsat cyklen efter forholdene. Dæktryk, affjedring, bremser kommer til at være afgørende. Vi tager liften til Jakobshorn, toppen af bjerget, sammen med nogle gode venner af Andoni. Som noget af det mest fantastiske i cykelsport, er alle cykelelskere hurtigt på bølgelængde og der går ikke lang tid før vi alle snakker sammen på kryds og tværs.

Vi opvarmer på et af de klassiske spor fra toppen. For at finde følelsen. Finde flowet. God idé! Indenfor de første 50 meter er der allerede en der tager første styrt. Jeg kører det næste stykke og kan ikke finde mig til rette med bremserne. Hey! Damn SRAM! Den bidder anderledes end mine egne. Hey! Hvorfor bremser jeg hele tiden? Ikke hænge i bremserne. Min frustration bliver stoppet af Andoni der kommer trækkende med cyklen. Punktering! Han er ellers lige skiftet til tubeless, men et hårdt slag på fælgen har ødelagt alle forhåbninger om at det kommer til at holde luft. Okay. Det må blive med slange og for meget luft. Altid noget det ikke er sket i løbet.

Vi ligger det bag os og jeg får nævnt min frustration over bremserne. Jeg bliver gjort opmærksom på de mange indstillingsmuligheder på SRAMs Code bremser. Og vupti! Now we are talking! I’m back in business! Prologen startes. Sporet er en del af et flow spor med en masse ‘rollers’ og berms. Vi tager det i et chill tempo og holder flow hele vejen ned. Dette bliver et løb i hyggens tegn.

Så går turen videre til dagens etaper, 1. og 2. etape. En kort dag, men god opstart til de næste dage. Tilbage til toppen af bjerget. Et par hurtige billeder af udsigtet og vores høje humør. High five inden start (det er et krav til enduro løb ;-). Jeg starter etapen fra spids. Uhh. Okay, bliver grebet lidt af stemningen. Ingen forhastninger. Find en god rytme. Jeg kigger tilbage. Hvor søren er Andoni? Okay, måske lige et tand for hurtig ud af boksen. Jeg venter og vi kører videre samlet. Det er en sjov følelse at være et team. Det er svært at vurdere med fullface hjelm om personen er lige bag en eller sat. Sporet har en masse switchbacks og det er en perfekt mulighed for at se tilbage og få spurgt om alt er fint eller bare få sagt “yaaaeeeehuuu!”.

Vi kommer i mål efter en lang formidabel fed 1. etape. High fives til alle og så stille og roligt videre til næste etape. 2. etape tager Andoni fra front. Etapen består 26 højdemeter opad, hvilket helt sikkert viser hvem af os der har kørt cross country igennem mange år 😉 Det viser sig dog ikke at blive den mest ‘flow’ige etape. For inden vi når opkørselen ryger Andonis kæde af cyklen. Vi får sat kæden på igen og så går det ellers opad. Ikke yndlingsmenuen for en bikepark gut, men vi kommer op og så går det ellers nedad igen. Lidt mere teknisk end den øvre del og vi får kørt nogle dårlige sving. Da vi nærmer os slutningen kan vi høre ryttere nærme os bagfra i susende fart. Så er det bare at finde momentet at give plads. Ikke for tidligt, som Andoni finder ud af da han stopper meget tidligt og jeg ryger forbi ham inden han opdager sin fejl. Da vi så endelig får lukket rytteren forbi, kan vi så fortælle ham, at han mangler sin egen makker. Så det bliver lidt bytte bytte købmand frem og tilbage indtil vi kommer til målstregen.

Så går turen tilbage til start området og så står den ellers på en kolde øl sammen med alle dem man har mødt i løbet af dagen. Super måde at slutte dagen på!

Efter løbet stod den hver dag på øl og gode fortællinger.
Dag 2 (Fredag d. 21. september)

På trods af en tidlig start kl. 8.15 går der ikke mere end den første opkørsel før jakken ryger af for resten af dagen. Andendagen er løbets længste. Der er dog ikke den store stress, da vi på trods af at have været lidt sent til start, ikke får nogen tidsstraf og bare kan starte da vi står klar. Så efter lidt jagt er vi tilbage i den rigtige startgruppe. Dagens program står på 3. etape til og med 10. etape.

3. etape er i meget cross country stil og står på et grusvejs singletrack der kun går moderat nedad. Super tidspunkt at få gang i benene og teste cyklens ‘Hustle-mode’ (remote på styret der får bagfjedringen til at gå fra 150 mm til 120 mm). Jeg vælger at starte fra front og tænker at ligge godt fra land og håbe på at Andoni kommer med i læ af mig. Ned i aero position. Efter 30 sekunder kommer første opkørsel. En kort en og så ellers nedad igen, stadig på en smal grusvej. En af de ting man virkelig kan udnytte ved at køre som et team er, at kunne hjælpe personen bagved til at vælge den rigtige linje, eller aflæse sporet mere korrekt på baggrund af fejlene fra forankørende. Noget der gør det endnu sjovere at køre to og to sammen. Det er dog også svært at matche hinanden. Slutningen af 3. etape blive kørt på et fedt flow spor, som virkelig gør humøret godt. Så er dagen startet!

Inden starten på 4. etape, udnytter vi det fantastiske landskab til at tage dette skud!

De næste etaper er som taget ud fra den bedste mountainbike film. Helt fantastisk landskab som man også kan se på ovenstående billede. De byder på super lækre spor med lidt af det hele. Løse sten, smalle spor, våde sten, åbne områder, igennem skovlandskaber sløjfer man sig ned af bjerget med det største smil. Vi får den sjoveste 4. etape, da jeg køre bag Andoni og kommenterer alt ned til mindste detaljer til hans store fornøjelse. Vi har det super sjovt. Etapen ender dog lidt mere dramatisk, da Andoni tager sit første styrt med bare 20 meter til målstregen. Ingen skade sket og bare en sjov video rigere.

Vi skiftedes til at tage etaperne fra spids, men fortsætter med at holde sammen, så vi kan dele vores høje humør på vej igennem etaperne. På trods af et begrænset deltager antal får vi ret meget ventetid ved liftene. Det er også noget der går igen ved de andre lifte. Selvom det kan være lidt irriterende giver det trods alt rig mulighed for at snakke med de ryttere omkring en.

Ikke meget at klage over med sådan en udsigt!

Efter 7. etape, som bliver kørt i Klosters bikepark står den på rigtig alpe frokost. Derefter går løbet videre på nogle meget eksponerede spor, hvor man virkelig skal holde tungen lige i munden. Dagens sidste etape slutter af på samme etape som løbets prolog. Da vi er hele flokken samlet af Andoni’s venner og nye bekendtskaber vælger vi alle at starte samtidigt. Som en gruppe på 12 ryttere starter vi etapen samtidig. Der bliver råbt og skreget hele vejen ned og man kan knap se en hånd for sig ved hvert sving på grund af al støven fra alle opbremsningerne. Fantastisk måde at slutte på.

Det slår mig først i slutningen af dagen, at vi nærmest ikke har cyklet nogle af de mange højdemeter vi har kørt. Imponerende når man tænker på alle de højdemeter vi har kørt nedad!

En hel dag på cyklen afsluttes som de andre dage med øl og gode historier tilbage ved Restaurant Bolgen Plaza.

Dag 3 (Lørdag d. 22. september)
Toppen af Weissfluhgipfel består af dette barske landskab. Ingen nåde til cyklerne!

Natten består af nogle ordentlige regnskyld. Vi vågner op til en del koldere temperatur og bjergtinderne omkranset af tåge.

Dagen står på 11. etape til og med 16. etape. Den første etape på dagen starter direkte ind i en sky og det der er sværest er faktisk at se igennem duggen på sine goggles. Det er dog klart denne dag at bjergene står i det flotteste skær. En masse våde sten skal forceres. Både 11. etape og 12. etape køres hovedsageligt på et nærmest månelandskab. Vi hører senere, at næsten hvert tredje hold har været punkteret på disse spor. Barske løjer.

Efter en super frokost (rösti kan klart anbefales!) går turen til de sidste to etaper på dagen. Her er det de fleste højdemeter opad i løbet skal forceres på vej til en lift. Som de fleste danskere er det ikke den store udfordring, tempoet bestemmer man selv og det er ikke særlig stejlt. Jeg vil vove at påstå, at de fleste sydlændige der kører enduro er i dårligere form en os der skal trække op derhjemme på vores enduro spor 😉

15. etape bød på super udsigt og nice flow!

Den anden sidste etape er helt klart en af mine favoritter i løbet. Den har et super flow fra start og den fedeste udsigt ned til Davos!

Men løbet peakede til allersidst. Det passede med at både Andoni og jeg havde fundet vores mojo og det var samtidig den fedeste etape i hele løbet! Den mest legendariske. En del af det såkaldte IMBA Epic trail (internationalt stemt som et af de bedste spor i verden). Det kan få smilet frem på selv de mest skeptiske sporsøgere.

16. etape gav os den perfekte afslutning på 3 dages eventyr blandt ligesindene mountainbikere og helt enestående spor.

Løbet afsluttet i bedste stil. Fedeste etape, fedeste landskab og bedste humør!

Sporene

I en klasse for sig selv. Uendelige spor. Man ikke kan få nok af dem. De findes i alle type afskygninger. Fra det golde landskab på toppen af tinderne, med rullende sten og løse sving, helt til trægrænsen med spor langs kanten af bjerget, ind på rodfyldte fugtige tekniske switch backs, til hurtige sektioner igennem løst jord og med små uventede drops og rock gardens. Løbet indbefattede det hele. Det hele blev samtidig kørt “blindt”. Man vidste ikke hvor sporet gik hen. Det betød at man skulle være utrolig dygtig til at læse sporet. Være fokuseret. Kunne råbe op til sin makker om vilde ting.

Fremfår alt indbød sporene til fart, sjov, flow, grin, styrt, defekter og i sidste ende en masse gode historier og anekdoter.

Eneste finger at sætte på løbet var de længere ventetider på start af etaperne og liftene. Men i sidste ende gav det massere af plads til at møde nye mennesker.

Tips og andet der er værd at vide

  • Vær klar på ventetider til liftene, da der er så mange deltagere. De forbedrer det hvert år. De gør en stor indsats for, at det er lettest muligt at komme rundt.
  • Let at komme i snak med andre. Alle har samme passion. Hovedsaglig schweizere, men også tyskere, englændere, italienere, svenskere og andre danskere.
  • Øl efter hver etape. Som en del af løbets ånd, lægges der hver dag op til at sætte sig med sine følgesvende og snakke om dagens eventyr over en kold øl ved målpladsens restaurant.
  • Længden på etaperne er en blanding af alt mellem 2 minutter og 13 minutters ned og uden opkørsel. Endte med 1 time og 45 minutters løbstid. Hurtigste var på 1 time og 22 minutter. Siger lidt om distancen nedad. Massere af spor for pengene.
  • Prøv Capuns, en specialitet fra dette område i Schweiz, Graubünden. Super lækkert. Udover det kan en klassisk rösti også klart anbefales.
  • Tag fullface hjelm, knæbeskytter og rygbeskytter med. Husk at være forberedt med ekstra slange, multitool, pumpe, tubeless repairs, jakke, energibarer, schweizer franc og lignende. Det er lange dage på cyklen og da det næsten aldrig går opad, betyder lidt ekstra udstyr i tasken ikke det meste.
  • Hvis muligt tag insert i dækkene medmindre man er utrolig god til at passe på sine fælge. 1/3 punkterede på en af de stenede etaper.
  • Udnyt at løbet ligger fra en torsdag til lørdag. Kom evt. tidligt og få følelsen af sporene og bliv en ekstra dag om søndagen til at køre yndlingsporet igen.
Cyklen der skulle tage al slags tæsk igennem løbet! Den nye Cannondale Jekyll29-1.

Cyklen – Det første indtryk

Løbet blev kørt på Cannondale’s nye enduro maskine Jekyll29-1 og som det fremgår af navnet, var det på deres nyeste version med 29 tommer hjul. Cyklen er fra øverste hylde og det bærer udstyret også præg af.

Dette er et smugkig på mine første tanker om cyklen efter løbet. Cyklen skal igennem en del flere tæsk inden den endelige og detaljerende anmeldelse kommer senere.

Først og fremmest klarede cyklen sig igennem løbet uden defekter. Den var selvfølgelig sat op tubeless, dog uden insert. Så fælgen kunne ikke undgå at få et par skrammer på de mange sten og bliver bukket hist og her. Jeg havde modtaget cyklen med kort varsel inden turen gik til Schweiz, så jeg nåede kun at få en enkelt tur på det danske DH spor i Rude skov, før den skulle pakkes ned og flyves med mig til løbet.

Her vil jeg komme ind på de første indtryk jeg fik af cyklen.

Affjedring

Noget der spiller en rigtig stor rolle og ikke noget der er let. For med affjedring er der mange indstillinger. Og lige netop med denne cykel, hvor affjedringen er fra øverste hylde, er der uendelig mange indstillinger. Lufttryk, Lowspeed compression, Highspeed compression, Low rebound, High rebound. Foran er cyklen monteret med en Fox Float Factory 36 på 150mm og med den nye FIT Grip2 Damper, mens der bagtil er en dæmper specialbygget til denne cykel, en Fox Float Factory DPX2, som via remote kan skifte størrelse fra 150 mm til 120 mm. Med alle de indstillingsmuligheder, kan det være noget overvældende. Men når den sidder der, kører den som en drøm. Meget afbalanceret og stabil.

Hjul

Fælge af aluminium, som jeg generelt er stor fortaler for på enduro cykler. De nye brede Stan’s Flow MK3 fælge med 29mm indvendig bredde, er efter min mening nogle fede fælge til enduro og lange ture i bjergene. I forhold til carbon er jeg stadig i den overbevisning, at de bedre kan rettes op efter hårde knubs og i værste fald en del billigere at udskifte fælgen. 29 tommer hjul er ved at brede sig til enduro segmentet, på trods af det længe har været præget af 27,5 tommer. Det kan jeg egentlig godt forstå. Cyklen ruller utrolig godt og føles let i kontrol. Og overraskende nok synes jeg og min makker Andoni, at hjulene ikke føles store og klodsede, som der ellers går mange rygter om indenfor enduro. Cyklen er sat op med det mest populære dækvalg og kombination indenfor enduro. Der er heller ikke nogen grund til at ændre en så god kombi. Maxxis Minion DHF 2,5″ foran og Maxxis Minion DHR II 2,4″ bagtil.

Bremser

Bremserne, SRAM Code RSC, er på trods af jeg er en Shimano-fan i forhold til bremser, en positiv overraskelse. Jeg var faktisk overrasket over hvor godt bremsene kunne indstilles og jeg følte jeg havde god kontrol over modulleringen. Der er blevet skrevet mange debatindlæg rundt omkring på nettet omkring Shimano kontra SRAM bremser og jeg må da også indrømme, at SRAM bremser har en fantastisk modullering, der gør det let at justere præcis den bremsekraft man har lyst til. De fadede heller ikke på noget tidspunkt under de lange etaper på op til 800 hm nedad.

Dog skal det bemærkes, at bremserne blev våde i et enkelt tilfælde efter en cykelvask og det gav høje hyle lyde. Og selvom man bremsede længe blev lyden ved. Det skete dog ikke på tredje dagen i al tågen, der var ikke så meget som en lyd. Men det er noget jeg vil lægge mærke til i den efterfølgende test.

Andre detaljer

Plads til en vandflaske. Det skal nævnes, da det er en feature man bliver utrolig glad for. Det er et stort debatpunkt. Til det her løb var en 500 ml flaske ikke nok, så jeg kørte med en Camelbak. Men på en normal tur efter arbejde er det guld værd, at kunne mærke friheden uden en taske på ryggen og bare sætte en flaske på cyklen. Også uden at få efterladenskaber fra hunde eller mudder på dunken, når nogle cykelfabrikanter sætter flasken på ydersiden af rammen 😉

Styret var mærkelig nok en stor faktor. Følte jeg sad meget anderledes end på min egen cykel. Det at styret er med 9° sweep, tror jeg gjorde, at styret føltes sjovt til at starte med for mig. Men med så mange højdemeter som løbet indebar vænnede jeg mig så meget til det, at jeg nær havde glemt det havde irriteret mig, da jeg skulle skrive denne rapport.

Cyklen er stadig i gang med at blive testet. Den har stadig 8 dage i de Schweiziske alper til gode på varierende terræn.

Se detaljer om den nye Cannondale Jekyll 29 her og snart kommer vi med en mere dybdeborende anmeldelse af cyklen her på siden.

Området

Området omkring Davos er ikke ukendt til mig. Efter at have boet 3 år i Schweiz, blev mange weekender tilbragt i Davos. Der er en masse at udforske. Det er nærmest bare at vælge et bjerg og gå på opdagelse. Eller på sine afslapningsdage, hvor der er rig mulighed for andre aktiviteter til hele familien. Samtidig er det faktisk billigere end man skulle tro, at overnatte i Davos over sommerperioden, på grund af de mange skihoteller ellers ville stå tomme. Der er stor konkurrence mellem hotellerne og nogle tilbyder endda gratis lift pas, hvis man overnatter der.

Læs mere om Davos og hvad det har at tilbyde her.

‘Superman’uel med den udsigt. Peew. Fantastisk arrangement.

Detaljer om løbet

Løbet har et maksimum på 400 deltagere, dvs. 200 hold. Så det er meget begrænset deltagerantal. De gør det for at undgå alt for meget kø til liftene. 2018 var kun løbets anden årgang og dette unikke team format er virkelig noget der kan noget.

Jeg kan varmt anbefale dette løb til andre passionerede mountainbikere, der har lyst til at opleve udfordrende og fede spor blandt fælles ildsjæle indenfor  sporten. Hele atmosfæren bag løbet og følelsen af man er en stor familie, der nyder de bedste spor man kunne tænke sig til, blandet med det tætte makkerskab man har og får i løbet af de 3 dage.

Læs mere om løbet på www.enduro2.ch

Håber på at se endnu flere danskere til næste års løb!

Posted by:Frederik Mørkeberg Mikkelsen

Mit navn er Frederik og jeg er 26 år gammel. Jeg har en lang historik med cyklen som centrum i mit univers. Mit hovedfokus er enduro og at have det sjovt på cyklen. Jeg er tidligere landsholdsrytter i mountainbike og tidligere Danmarksmester i XCM U19 tilbage i 2011. De sidste 3 år har jeg været bosiddende i Schweiz, hvor afhængigheden for at erobre bjergene nedad tog fart. At opsumere mine mål indenfor cykling er det flow, progression og teknik. Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.