Der er efterhånden mange tilbud på MTB etapeløb. Da vi startede for 12 år siden med Transalp i 2007, var det løbets 10 års jubilæum, og det løb alle talte om. Efterhånden kæmpede Cape Epic (Sydafrika) sig ind på den internationale scene og er idag det største i verden. Nu findes der utallige tilbud, nogle klarer sig og overlever, mens andre popper op og forsvinder. Appenninica MTB Stage Race er helt nyt og deres ambition er enkel. De vil være blandt de bedste, hyggeligste og så skal det være tilbage til mountainbikingens rødder. Hvad det betyder afhænger helt af hvorlænge du har været i miljøet og vi giver her i artiklen et bud på det, samt en beskrivelse af løbet og hvad det kræver af udstyr og stamina.

Af Esben Juste og Henrik Jappe, fotos er vores egne og de officielle fra løbet.

Arrangør af løbet er Beppe Salerno og Milena Bettocchi, som begge har masser af erfaring i disciplinen via deres jobs. Begge arbejder for IMBA Italien og har firmaerne Happy Trail MTB og Turissimo. Netværket er således iorden, som en væsentlig forudsætning for at gennemføre et ambitiøst etapeløb.

Milena og Beppe

Førsteudgaven af løbet kræver markedsføring for at nå ud og dermed blev vi – Bikings – inviteret med på en Media Entry, sammen med en række andre internationale journalister og atleter, fra Italien, Polen, Holland, USA, U.K., Østrig, Sydafrika, Australien mfl. , alle lande som har en tradition for MTB-maratons og etapeløb. En meget imponerende geografisk spredning må vi sige.

The medieval village of Bagno di Romagna welcomed riders from 16 nations and 4 continents who had challenged each other for 8 days, always with a smile on their faces, along a highly spectacular and scenic ridge route, which traces a big part of the itinerary of the Alta Via dei Parchi.

Etapeløbe i to versioner.

Selve løbet består af to versioner, en over seks dage plus en prolog, og den vi kørte, som var de sidste fire dage. En model som vi genkender fra F.eks. Swiss Epic, som vi har deltaget i to gange, dog begge i den fulde version – Epic versionen. Den oprindelig fulde version var på ca. 500+ km og 20.000 højdemeter, hvilket er en meget stor mundfuld, selv for erfarne etapeløbsryttere og noget vi skrev med arrangøren om, inden vi meldte os til. Det blev imidlertid lavet om, da Appenninerne, bjergkæden som strækker sig fra Bologna i Nord og langt ned gennem Italien, blev udsat for dårligt vejr flere gange inden starten. I husker måske at Giro d´Italia startede i Bologna i maj og vejret var frygteligt. Sne og masser af regn gjorde, at flere at sporene blev ødelagte og at væltede træer spærrede. Alt dette formåede lokale sporbyggere og parkbetjente ikke at ordne og derfor måtte arrangørene lave ruten om. Det endte på ca. 440 km og 15.000 højdemeter, langt mere tilgængeligt for os almindelige motionister. Vi valgte nu alligevel firedages versionen, idet selv 440 km og 15.000 højdemeter kræver meget træning og tilvænning.

Som Giro´en startede Appenninica MTB med en prolog i Bologna. Derfra blev rytterne transporteret til næste by Berceto, hvorfra de følgende seks etaper forløb som perler på en snor. Dog krævede omlægningen pga. vejrliget i maj, endnu en bustransport til etape fem fra Santa Sofia, hvilket vi beskriver nærmere herunder. Vores version – Apenninica Four – som startede i Poretta Terme, bestod af en TT (tidskørsel) på 17 km, derefter to etaper på ca. 53 km og en afsluttende vild fed etape på 2×16 km i slutbyen Bagno di Romagna.

På vej i mål gennem Bagno di Romagna´s hovedgade. Jersey er Assos lette og tætsiddende Equipe RS Aero SS, virkelig fed jersey.

Transport, registrering og pakker.

Det var uhyre let og ligeså professionelt, som da vi tilmeldte os Cape Epic i år. Mail-opfølgningen på de obligatoriske forudsætninger var rigtig god. F.eks. kræves der en DCU-licens, en lægeerklæring (kræves til alle løb i Italien), en overnatningspakke og transfer fra og til Bologna Intl. Airport. Transfer sørgede arrangøren også for, mod meget rimelig betaling, og den transfer blev tilpasset vores flytid hjem. Til Poretta Terme starten tog vi selv en bus fra lufthavnen til togstationen og derfra et tog direkte til Poretta Terme. Det var let og meget billigt, men dog lidt tidskrævende. Deltagere i den fulde version blev kørt fra Bologna Airport til Prolog starten og derfra til Berceto – sidstnævnte transfer var inkluderet i pakkeprisen. Overnatningen kunne bookes som hoteller og/eller sovesal/vandrehjem. Vi havde en fint hotel i Poretta, et super hotel i Bagno og en enkelt overnatning på vandrehjem i Santa Sofia. I Santa Sofia sørgede arrangøren også for at vi blev kørt til og fra vandrehjemmet. Super service! I tillæg til dette bookede vi én massagepakke til deling, samt købte deres officielle jersey.

Vi blev budt velkommen med en gratis gelato :-). SeteTrack er GPS lokalisering af rytterne og er en del af løbets sikkerhedspakke.

DCU licensen kan købes som en fuld licens til kr. 900,00 eller som en motionslicens til kr. 250,00. Så kører du ikke licensløb i Danmark, er motionslicensen en fin løsning. Du får et licenskort, som medbringes til løbet og fremvises ved indskrivning. Derudover udfylder du så selv en “tilladelse fra DCU (Danmarks Cykleunion) til at køre i udlandet“, som også fremvises og alt er på plads. Sjovt nok blev vi ikke spurgt til lægeerklæringen.

Fra Københavns Lufthavn går der flere direkte fly til Bologna og vi valgte Ryanair derned, med en tidlig morgen afgang, og SAS hjem kl 16 dagen efter løbet sluttede. Det gav fin tid til transport til og fra løbet, samt lidt tid til at shoppe lokale lækkerier i Bagno di Romagna.

Alle de som fik det til at fungere perfekt.

Etaperne

Varmen var ikke til at tage fejl af – tør dejlig varm bjergluft mødte os, til den for os første etape i Porretta Terme. En lille slidt italiensk kurby hvis storhedstid for længst var overstået. Kun lige omkring togstationen og byens torv, var bygningerne renoveret og pænt vedligeholdt. Heldigvis er kaffen altid god i Italien, så gør det jo ikke så meget, at facaderne slår revner.

Vi deltog som sagt ikke i hele løbet, men ”kun” i Appenninica 4. Vi skulle altså kører de sidste 4 etaper og ikke alle 7. Et godt valg skulle det vise sig. De ryttere vi mødte have været på nogle meget lange etaper. Ja faktisk havde de sidste krydset målstregen 9,5 timer efter start på 2. etape. Rygterne ville vide at de stadigvæk smilte da de kørte over målstregen.

Tilbage til fjedre etape – den bød på 24 km tidskørsel med 1030 højdemeter, hvor vi nåede op i cirka 1200 meter fra Porette Terme og tilbage igen. Jeg har ingen erfaring med hverken etapeløb eller bjergkørsel. Jeg kører normalt XCO og cykelcross, hvor man jo starter med en spurt og øger derfra. Min makker (Henrik Jappe) er derimod en erfaren rotte udi mtb-etapeløb, så taktikken for dagen var at starte roligt ud. Det lykkedes faktisk at følge Henriks anvisninger– på trods af dette må jeg dog konstatere, at de har nogle lange bakker nede i Italien, som indimellem også er ret stejle. Jeg vil jo helst ikke indrømme det, men jeg måtte faktisk af cyklen og trække op ad en meget stejl grussti, i 38 graders varme. Jeg var tæt på at eksplodere efter bare 30 minutters cykelløb – jeg nåede lige at tænke, at det godt kunne blive fire meget lange dage! Det blev det også, men heldigvis på den gode måde. Landskabet er fantastisk, og da vi jo skulle rapportere fra løbet, måtte vi jo hellere lige holde en pause på toppen af Monte Piella, hvor vi kunne nyde udsigten og det meget dejlig depot, med kager og andet godt. inden den lange sjove nedkørsel mod Porretta Terme.

Femte etape – nr. to for os – startede med en lang bustur på 2 ½ time fra Porrette Terme til Santa Sofia. En by som oprindeligt ikke var på programmet. Men pga. dårligt vejr i maj måtte ruten laves om. Etapen bød på 53 km og knap 2000 højdemeter. To lange opkørsler på cirka 18 og 10 km pr. stk. Den lange bustur betød, at vi først kom i gang med cykelløbet kl. 1230. Normalt ikke et problem, men lige netop denne dag, var det ikke verdens bedste ide. Hedebølgen havde ramt Italien og området omkring Emilia Romagna/Toscana. Så vi startede løbet i næsten 40 grader og kørte det første stykke uden skygge. Jeg blev hårdt ramt af varmen i løbet af dagen, hvor termometret ramte 44 grader på et tidspunkt!

Restitutionsøl!

Det blev en dag, hvor jeg ikke kørte race, men forsøgte at overleve og gennemføre. På trods af varmen nåede jeg dog at registrere, at vi kørte på nogle hårde tekniske opkørsler, blandet med brede skovestier og lidt asfalt. Igen var udsigten og området helt fantastisk. Nedkørslerne var til tider tekniske og meget stejle, blandet med fed single track i skov. Efter vi kom i mål drak vi to restitutionsøl – ja en lokal brygger havde lavet øl med højt proteinindhold og maltodextrin – og ufattelige store mængder vand, uden det medførte nævneværdige toiletbesøg, hvilket er usædvanligt for os over 40. Jeg tror faktisk ikke der var mere væske i min krop, da vi kom i mål. Vi blev begge ramt af varmen, både på selve dagen og dagen efter.

Sjette etape bød på 54,3 km og 33 km opkørsel og cirka 2000 højdemeter fra Santa Sofia til Bagno di Romagna. Det var sgu hårdt og jeg måtte have nogle pauser undervejs – også mellem depoterne. Her var det tydeligt, at min optakt til løbet ikke var den bedste. Jeg cykler cirka 4500 km om året. Det meste som intervaltræning og nogle få længere turer. Så hvis man ønsker at køre race på et mtb-etapeløb, skal man nok have lidt flere km i benene og nogle lidt længere ture. Så jeg fik en dejlig tur i bjergene, krydret med en fantastisk morsom og hurtig nedkørsel, nedover marker, grusstier og asfalt – det var sjovt. Hvad vi dog ikke viste var, at løbsarrangøren havde indlagt en grusom stigning til sidst. Forfærdelig er vel et dækkende ord.

Den “forfærdelige” stigning i Bagno di Romagna. En lille vandresti som de lokalt bruger til at fejre Jesus liv, lidelser og genopstandelse. De slæber et kors på ryggen op til kapellet på toppen. På stien er der forskellige religiøse tavler, som symboliserer Jesus liv, og turen op blev for os en slags rekviem på cykel.

Heldigvis ankom vi til den skønne bjergby Bagno di Romagna, som ligger cirka 2 timers kørsel fra Bologna. Byen er bestemt et besøg værd, hvis du kommer på de kanter. Gode restauranter til meget fornuftige priser og en fantastisk natur og mtb-terræn lige i baghaven. Vi boede på hotel Tosco Romagnolo, som er et lækkert cykel-hotel med svømingpool på taget og cykelparkering/værksted i kælderen. Et meget cykelvenligt hotel, hvor der ikke bliver sat spørgsmål tegn ved, at man godt vil have sin cykel med på værelset. Hotellet og deres restaurant kan klart anbefales.

Sidste etape startede og sluttede i Bagno di Romagna. To runder på samme loop. 33.6 km cirka 1200 højdemeter, med en lang stejl opkørsel og en virkelig sjov og lynhurtig nedkørsel på 10 minutter. Fedt fedt at få lov at køre nedad så længe. De bedste nedkørsler i Danmark er jo over på et minut, så jeg nød hvert sekund. Vi havde begge gode ben den sidste dag så vi gav den en over nakken og jeg kunne endelig køre lidt race, og faktisk angribe mine konkurrenter, dog kun på nedkørslen, hvor jeg til min store overraskelse blæste forbi dem. De kørte åbenbart bedre op end ned. Fed afslutning på et super godt organiseret løb, som vi faktisk gerne vil anbefale, hvis man ikke er bange for varmen og de mange højdemeter.

Jeg fik forsøgt mig udi i etapeløbsdisciplinen og er stadigvæk lidt i tvivl om det er noget for mig. Det kræver en del forberedelse, hvis man gerne vil have et race ud af det og ikke kun i tur i bjergene. Måske er jeg mest til quick and dirty?

Hvad kræver løbet af udstyr? 

Udover en cykel til terrænet så er det vigtigt at dit tøj er tilpasset forholdene. I de fire dage vi deltog var det meget varmt, mellem 30 og 40 grader i solen, og vi havde derfor valgt meget lette og tynde jerseys. Vi havde GripGrab´s nye Climbers Ultralight meget tynde jersey i rød (findes desværre ikke i hvid), samt Assos Equipe RS aero SS i hvid. Hvid er klart at foretrække når det er meget varmt og det gælder både jersey og hjelm, men selv om GripGrab jerseyen er rød, var den bedst til at transportere sveden og dermed køle kroppen af. Af bibs havde vi GripGrab´s Racing Padded bibs og Endurance padded bibs, som er til hhv. korte ture og lange ture, defineret via skindet. Begge bibs er sorte og suger derfor varmen til sig, men da den del af kroppen ikke kræver så meget  svedtransport, er bibs valget ikke så kritisk som jersey valget – og hvem gider køre i hvide bibs :-). Begge bibs fungerede fint og kunne let vaskes mellem etaperne. En let regnjakke til baglommen skal også være en del af pakken, men vi fik ikke brug for den. Vi varierede mellem sokker i 100% polyester og næsten ren merinould og mellem farverne rød, hvid og sort. De helt tynde og sorte merinoulds sokker fungerede klart bedst i varmen og til de fodbad vi af og til fik, når vandløb og åer blev krydset.

I mål og færdig med fire etaper. Her ses GripGrab´s Ultralight Climbers jersey. Den hvide hjelm er den nye XXX Wavecel fra Bontrager. Læs om den her.

Terrænet er meget forskelligt fra Danmark og vi kørte lange stigninger efterfulgt af krævende nedkørsler. En MTB sko med stiv carbon sål er klart at foretrække, da det giver bedre kraftoverførsel og bedre stabilitet på de tekniske nedkørsler. Kombiner dem med en MTB pedal med god platform og nye klamper, og nedkørslerne bliver så meget sjovere. Gaerne full carbon MTB sko og Looks nye MTB pedaler fungerede fint sammen, men de lidt for bløde Shimano XC5 gravelsko var ikke stive nok, kombineret med Crank Brothers Candy pedaler, som fungerede fint.

Et andet kritisk valg er dæk. Til et etapeløb som dette, er der tale om en afvejning mellem lav rullemodstand på det lette opadgående og flade terræn, og kontrol og stabilitet på de lange og af og til svære nedkørsler. På den ene cykel havde vi Specialized Fast Track Grid 2,1″ bagpå og Fast Track Gripton 2,3″ foran. På den anden Maxiss IKON 2,3″ 3C EXO både for og bag. Det fungerede tæt på perfekt, selvom korte strækninger med meget stejlt terræn, ville have været sjovere med et endnu grovere mønster på fordækket. Generelt kan vi anbefale et set up med kraftigt mønster foran og mindre kraftige bagpå, især hvis du ikke kører for placeringer, men for hyggen og det sjove. Vi oplevede ikke selv punkteringer og kun få andre ryttere punkterede, men et bagdæk med sideforstærkning er altid en god idé. Vi kørte naturligvis tubeless set up og havde som sikkerhed ekstra ventilkerne, slanger, tubeless plugs, Gorilla Tape, strips og Co2 patroner med.

Vores “førstehjælpskasse” med Dynaplugs, Gorillatape og strips, minipumpe, Co2, slange, lapper til små og store huller, dækjern, ventilkerne, ventilkerneudtager, Vitamin-I (ipoprofen :-)), antihistamin, kædeled og den lille Peakbike beholder til det hele.

De fleste ryttere til løbet kørte full suspension 2×100 mm cykler. Nogle kørte med mere vandring og få med hard tails. Flere og flere bruger dropper seat posts, men der er stadig mange vægt-stoikere der endnu ikke helt har set lyset og den ekstra sikkerhed en dropper giver. Vi havde begge dropper seat posts og det var en fornøjelse, at køre nedad med stor sikkerhed, høj fart og det markant lavere tyngdepunkt dropperen medfører.

Vores cykler var hhv. en Canyon Lux 2 x 100 mm vandring og en Cannondale Scalpel med 2 x 120 mm vandring. Begge var udstyret med SRAM´s 1×12 speed geargruppe med 30 eller 32 klinge foran, hvilket var helt fint på de stejleste dele af ruterne. Bremserne var også SRAM´s og med hhv. 160/180 mm skiver og 2 x 180 mm skiver, som med nye tilkørte klodser fungerede fint.

Canyon Lux
Cannondal Scalpel

Allerede nu er forhåndstilmeldingen åben for os der deltog i den første udgave. Vi tilbydes en rabat og muligheden for at invitere en ven med til en mindre rabat – også før tilmeldingen åbnes for alle andre. Det er bestemt et etapeløb du bør overveje at have i næste års kalender.

Buongiorno riders! We are overwhelmed by the positive feedback that we are receiving. We are also taking constructive criticism and suggestions very seriously. Riders have recognized and appreciated the hard work that went into planning and during the race week.

Incredibly, after some rest, we are already planning 2020. Milena is ready to jump on her MTB and scout new trails while keeping the ones that everyone raved about as part of the course. The second edition will be one day shorter, but it will be longer than the 2019 edition. We are investigating an amazing location for the start…

Dates are Sunday July 19 – Saturday July 25, 2020

Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.