Når jeg deltager i nye cykelløb, og ikke mindst nye typer cykelløb som Hansens, slår det mig ofte – hvor længe mon det koncept holder? Vi ved nu at gravelcykling er blevet enormt populært og det ser ud til Hansens ramte rigtigt med deres gravelløb. Den 17. august 2019 deltog jeg så for tredje gang, af fire mulige, og må bare bukke mig i det våde grus og sige tusind tak. Selv om det er dyrt at deltage, så spiller det 100% fra start til slut og pengene er givet rigtig godt ud.

Kaffen blev serveret kl 8:30, i god tid inden starten kl 10. Så var der mulighed for at sludre med gamle venner

Tekst af Henrik Jappe, fotos af GripGrab, Martin Paldan mfl.

Hvorfor det fungerer godt er helt sikkert meget individuelt og med 487 tilmeldte, må konceptet favne bredt og formå at gøre mange glade. Mine bedste bud på hvorfor det skal have fem stjerner ud af fem mulige kommer her.

Distancen er lang, men ikke for kort, så det går ikke op i bilkørsel frem og tilbage. Det er simpelthen værd at køre efter. Ruten er meget afvekslende, så det hårde kommer på passende tidspunkter og så man sammen kan trille på de lidt kedelige og uundgåelige asfaltstykker. Vil du køre race er det fuldt muligt, men løbet lægger mest op til at køre i grupper, hygge i is-depoterne og ikke mindst holde en lille fest i målzonen. Ruten fører dig igennem noget af det smukkeste Nordsjælland og så er løbet Instagram-able.

Starten var lagt til kostalden på godset Svanholm.

Ruten bliver lavet lidt om hvert år og så bliver der lagt ca. 5 km på distancen. Vi startede med ca. 125-130 km og i år kørte vi så 140 km og en masse højdemeter. Dermed bliver løbet ikke et déjà vue, men alligevel en klassikker med lækre gensyn. Der er indbyggede traditioner som vi alle kan lide, herunder Hansens flødeis i depoterne, samt det obligatoriske STOP-depot, hvor alle skal – STOPPE – i mindst fem minutter, spise lidt varm pasta, hygge med en is og så trille videre sammen.

Mange vælger en længere pause, samle kræfter og så give den max gas på den sidste halvdel. Det er med til at øge spændingen for dem som kører race, idet den samlede tid, minus STOP-depot-tiden, giver køretiden til resultatet. Så kører man i et godt “tog”, så kan tiden minimeres via et lang hvil, hvorefter toget samles og kører videre for fuld gas. Men, hov, stop, det er jo primært hygge – eller? Der er noget for alle!

Starten er gået, 20 km med master-motorcykler og mælkebilen forrest

Mette på fotoet herunder udtaler:

Vi gennemførte – det var planen. Nu kan jeg sætte hak ved mit første gravel løb. Det bliver ikke det sidste i hvert fald! Jeg synes det var ret sjovt og en meget flot rute.

Løbet er givet frit og efter nogle kilometer rammer vi det første åbne og forblæste stykke.

I år gik starten fra Hansens Is hovedleverandør af mælk og fløde – Svanholm Gods. Da vejrudsigten var ret dårlig og lovede en masse regn, havde man flyttet starten ned til den store kostald, hvorfra vi kørte ca. 20 km masterstart kl 10. Men allerede fra kl 8 var der nummerudlevering, kaffe og smurte rundstykker med god ost. Kombinationen med kostalden gav lige samgsoplevelsen den ekstra pikante vinkel og dirren i næsen, som skabte tvivl om årsagen. En fantastisk start på dagen, i hyggelige lag med gamle venner og med en større uorganiseret cykeludstilling, hvor alle var villige til at fortælle om deres set up på dæk, dæktryk, gear, tøj osv.

Cykelbroer og tunneller, samt jernbaner blev krydset flere gange. Ruten er et kæmpe puslespil at få sat sammen.

Med trætte ben og tunnelsyn, jagtede de deres egne skygger

Det er imponerende når 487 ryttere triller ud af en kostald med master-motorcykler i front, samt mælkebilen helt oppe foran. Det skaber sgu en del opmærksomhed og især da de fleste af os allerede blev fedtet godt ind i fjæset, allerede inden kostalden var forladt. Ja ja det er vel en del af konceptet og bør være en værdig konkurrent til Copenhagen Pride Festivallen også i 2020. Optog er vel optog?

Der hygges i det obligatoriske STOP-depot. Der blev serveret varm pasta og is. Top notch service!
Vi skal da have en is i depotet! Ingen stress.

Efter 20 km “stop-and-go” kørsel blev løbet givet frit det sædvanlig sted ved Buresø og den vilde grusjagt gik gennem skoven i ca. 4-5 km, før bunden af Buresø blev nået. Allerede der var feltet godt splittet op – racere og hyggere delt som henholdsvis målsøgende missiler og naturoplevere. Jeg befandt mig vist i tredje gruppe, det gik pænt stærkt og ledte mine tanker hen på de sidste 20km og disponering. Skulle jeg være racer eller naturoplever?

Rytteren og hans skygge. Det er en læseværdig bog af Oliver Haralambon. Læs vores anmeldelse her.

Depot nr. 2 ved 73 km blev nået i god stil og med relativt friske ben, samt ikke mindst en god gruppe ryttere og venner at køre med. Vi blev enige om en kort pause, da det var vådt og koldt, men alligevel spiste vi en god is. Starten efter depotet er benhård, da Multebjerg skal forceres. Det ser let nok ud på grafikken, men opstigningen er ikke reel og går i bølger op og ned, så det er stejlt og visse steder teknisk svært at få cyklen med op over sten og rødder. Vi klarede den og holdt okay sammen til den næste stigning – Fruenbjerg.

Ideen i mit hoved var at holde os samlet, så vi kunne køre i en god gruppe efter Fruenbjerg, hvor det “flader” ud og fordelen ved gruppen bliver stor.

Vores tidlige tog hen mod depot nr. 2. Dele af gruppen holdt sammen i længere tid.

Efter Fruenbjerg blev vi efterhånden færrer og færrer og jeg må nok tage skylden, da tempoet blev højt. Men det gik jo godt og tankerne om de sidste 20 km til mål var væk – det skulle vise sig at være dumt. Ved ca. 110 km sad vi tre tilbage og to skrappe stigninger var forude. Efter dem var vi splittet ad og soloisterne kørte alene mod målet – der manglede stadig 20 km og køllerne virkede fantastisk. Smukt!

De tre som blev til soloister, der er kun ca. 30 km til mål

I det sidste depot var der kakaomælk og lidt frugt, samt mulighed for at få fortyndet lidt saft, så ikke den sædvanlige cocktail af salte og elektrolytter i energidrik. Det skulle vise sig af blive dyrt, da min sidste gel og energibar var væk.

Som lyn fra en klar himmel – ja vejret var blevet helt fint – fik jeg krampe lige før Frederikssund broen. 6 km fra målstregen – satans!

Mette og hendes veninde, til deres første gravelløb. Højt humør og sammenhold.

Som ved køb af fast ejendom, er der tre vigtige ting som tæller til lange cykelløb. Disponering, disponering og disponering. Jeg havde dummet mig! Manglede både gels, og den rigtig energi, men kunne trille i mål i lave gear og alligevel have gennemført med en form for stil og værdighed.

Der var nogle venner som spurgte hvorfor jeg lå fladt udstrakt i græsrabatten – tosser!

Min gamle ven blev ramt af 3-4 punkteringer og måtte tage en taxa fra Hillerød til mål.
I mål er Hansens Is klar med is og milkshake i verdensklasse.

I mål starter festen med burger, fritter, øl, is, milkshake og en masse gode venner at sludre med. Så går tiden hurtig – men godt. Tak for denne gang, vi ses i 2020!

Der er altid plads til et smil efter Hansens cykelløb.
Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *