På årets sidste sommerdag mødtes vi i Roskilde, på Stændertorvet, til en graveltur. Vi var velsignet med fantastisk flot vejr og udsigt til Roskilde Domkirke. Hver lørdag holdes der torvemarked på Stændertorvet, hvor lokale kommer og sælger deres grøntsager, frugt, kunsthåndværk mm. Det kan varmt anbefales at kombinere byens mange kulturelle muligheder med dette marked.
Egentlig havde vi ikke nogen plan og valgte at lade tiden bestemme vejen og eventyret bestemme højre eller venstre. Dog skulle vi være tilbage ca. kl 15 og med start kl 10, havde vi god tid til eventyret. Skjoldungestien, gennem Nationalpark Skjoldungernes Land, lød fristende som “hovedvej” og skulle for Kristian vise sig, at være et gensyn med fortiden som habil mountainbiker i Roskilde MTB Klub.
Skjoldungestien starter på Stændertorvet og går ned gennem Byparken, hvorfra den fortsætter gennem Roskilde Havn, en meget flot og rolig start på vores tur. Fra havnen førte ruten os ud i Boserup Skov, et yndet udflugtsmål for Roskilde borgere og som også byder på et MTB-spor for motionister. Vi valgte at blande lidt og køre både spor, grusveje og stier gennem skoven og endte ved Kattinge Værk. Allerede der var vi lidt væk fra Skjoldungestien, men vi ledte efter små bonusture på vejen og den første blev Bognæs runden. Det er privat skov og derfor blev det en rundtur på grusveje, med fantastiske udsigter og smuk skov.
Fra Bognæs vendte vi styret mod Herslev Strand, Herslev og Kattinge, hvor vi fik både asfalt, grus, jord, og sand under dækkene. Vi var nu godt på vej til Skjoldungestien igen, men først lidt cykelstier med plads til parkørsel og hyggesnak. Jo vi kørte forbi Herslev Bryggeri uden at gå ind, en klog beslutning. Vores næste mål var bagvejen ind til Skjoldungestien, via trækfærgen, som de færreste bruger. Den normale vej ind er direkte fra Boserup Skov, til Svorgerslev Søbred, men det er ikke helt så spændende.
Efter trækfærgen giver ruten sig selv og der er masser af fine skilte som kan følges. Over mine efterhånden 12 år på denne tur er der dog gået inflation i skiltningen, så der er både afstikkere fra Skjoldungestien og skilte til Pilgrimsruten, Gudernes Stræde mm. Så kig dig godt for og hav evt. et kort med. Det findes og kan fås i medborgerhuset på Stændertorvet. Efter et godt stykke på søbredden og langs Kattinge Å, nærmede vi os Gl. Lejre, Skibssætningen og museet.
Der er en fantastisk 360 graders udsigt hvis du lige napper en tur op på højen, inden der drejes til højre.
Nationalpark Skjoldungernes Land er et fantastisk projekt der kun er lykkedes via samarbejde med mange lodsejere, som har indvilget i at dele lidt jord med os. Men ikke desto mindre er det nøjagtig samme natur, stier, veje og seværdigheder der findes idag, som for ca. 5-10 år siden, før etableringen af Nationalparken. Så hvad skal det være godt for, kan man spørge sig selv. Jo det viser at vi sammen kan skabe noget der forhåbentlig kan vedligeholdes, gøres smukkere, mere attraktivt og venligt over de kommende 100 år. Det er en gave til os og de kommende generationer.
Fra museet krydses vejen og stien fortsætter opover og ind i Ledreborg Slots skove. Det er et meget smukt område og der kan vælges den direkte vej igennem, eller vores vej, der er en del længere og som går udenom golfbanen og følger periferien af skoven. Da det også er privat skov fulgte vi grusvejene, selvom det er muligt at køre på allerede etablerede stier. Vi havde bestemt os for, at vi skulle direkte til Bidstrup Skov og køre på det legendariske Hvide Spor.
Ankommet til Avnstrup P-pladsen, i den sydøstlige del af skoven, tankede vi vand og drøftede hvor vi skulle køre. Jeg foreslog at Kristian skulle have gensyn med nogle af de gamle og naturlige MTB-spor, dem hvor der stadig findes spindelvæv af rødder og rå jordbund, og med blå og røde graderinger. Var det en satsning eller ville det holde?
Kristian havde 35mm næsten-slick dæk på, men jeg vidste han var dygtig. Martin havde nogle ordentlige sutter på og jeg havde 40mm med lavt tryk og okay mønster.
Vi kørte direkte til den legendariske Krøyer skrænt, hvor der har været kørt UCI MTB løb, og blev begavet med knastørre spor og rødder med greb. Kristian kørte sgu det hele ned og op, hvor Martin og jeg måtte af nogle gange. Meget imponerende og et bevis på, at teknik og korrekt brug af kræfter er vejen frem. Næste sektion blev også en skrænt med tre op- og nedkørsler, men hvor det er lidt lettere at holde gang i cyklen. Lyset i skoven var fantastisk og Martin fik taget en masse flotte fotos, dem i nyder her.
Skulle vi også nappe rod-spindelvævs stykket? Ja hvorfor ikke, hvornår få vi så fin en dag igen, hvor det er tørt og grebet er fantastisk?
Afsted og vi fik også kæmpet os igennem det, med lidt frem og tilbage, så alle linjer blev prøvet og optimeret. Endelig ude af skoven og til Bike Parken ved P-pladsen, hvor vi også lige skulle prøve at pumpe og svinge i berms. Tiden vat kommet til at vende forhjulet mod Roskilde, den direkte vej, præcis som vi altid har gjort, når vi har kørt vores traditionelle RMK-træningstur – en Roskiller. Den går selvfølgelig forbi Lejre Bageren, en lokal bager der gennem utallige år har været kage-stop for motionister og professionelle ryttere.
Tilbage på Stændertorvet kørte Kristian til familiebesøg og Martin og jeg tog et frokost stop, på en lille hyggelig gårdcafé – Satchmo – hvor man kan sidde i fred og ro, dele tankerne om dagens tur og samle inspiration til denne artikel.
Link til turen findes her.
Fotos fra Martin Paldan.