Jeg havde længe gået og haft lyst til en cykelrejse – ude i verden – og ikke bare de vante steder i Europa. Da jeg så at Haute Route havde en ”one time challenge”, 3-dags event til San Fransisco, kontaktede jeg min cykel buddy, som lige var hjemvendt efter 3 år i Hamborg. I år skulle det være og hun var frisk, så vi tilmeldte os et år i forvejen.
Af Martina Lerche
Haute Route’s løb forgår på en lidt anden måde, end vi kender det herhjemme. Det er ikke først ud og først ind, men mere i klumper så at sige. Det forgår i passager på 5, 10, 15 eller 20 km. Der kommer et skilte med ordene ”Tid starter” og ”Tid slutter” og i de passager er det all out. Så lægger de alle dine tider sammen og “best man” vinder. På den måde bliver det langt mere socialt og man får talt med en masse mennesker, hvilket man ellers aldrig ville få gjort.
Stage 1 – Golden Gate Bridge – Marin County – Golden Gate Bridge
148 km | 2387 M+ of elevation gain (92 mi | 7832 ft of elevation gain)
Compact: 88 km | 1690 M+ of elevation gain (55 mi | 5542 ft of elevation gain)
Stage 2 – Half Moon Bay – Half Moon Bay Granfondo Jersey Voigt
Original: 133 km | 2520 M+ of elevation gain (82 mi | 8269 ft of elevation gain)
Compact: 110km | 1896 M+ of elevation gain (68 mi | 6221 ft of elevation gain)
Stage 3 – 15.3 km | 215 M+ of elevation gain (9.5 mi | 705 ft of elevation gain)
The route includes two crossings of the iconic Golden Gate Bridge, the ascents of Mt. Tamalpais, Tunitas Creek, and Old La Honda; and the 15km individual time trial on Angle island with no cars and tourists!
Vi planlage at bo to steder i San Fransisco; på Marines’ Memorial Club & Hotel, på Union Square, og Sheraton Fisherman’s Wharf. Marines’ Memorial Club; fordi hele bygningen er en hyldest til veteraner, der gav deres liv i de amerikanske væbnede styrkers tjeneste. Det unikke er Living Memorial Museum der fylder hotellets gange med historiske levn; fotos, medaljer og interaktive udstillinger. Sheraton på Fisherman’s Whalf; fordi hotellet er Haute Routes event hotel, og så var det tæt på en del ”need to see” seværdigheder, som Pier 39 med alle søløverne, og det legendariske Alcatraz.
Vi ankom begge til San Fransisco et par dage før; jeg fra Atlanta og Mica fra København. Vi brugte de første par dage på at se byen og bare slappe af. Derefter blev vi indlogeret på Sheraton, ved Fishereman’s Wharf, og startet med at hente vores cykler i Rapha på Filbert St. Vi fik udleveret to Canyon Ultimate CF SLX Disc 9.0 Di2. Jeg glædede mig virkelig meget til at prøve en Ultimate, da jeg kører Canyon Aeroad hjemme – og så med Disc brakes i bjergene – det skal siges at jeg blev ikke skuffet.
Vi startet om aftenen dagen før start med en briefing, hvor de gennemgik ruten for Stage 1. De fortalte lidt om de udfordringer der ville være, antal depoter, samt den forventede slut tid/deadline for at nå i mål. Næste morgen vågnede vi med en del sommerfugle i maven. Vi skulle jo krydse den ikoniske bro ”Golden Gate Brigde” på racer, med morning view og måske endda en solopgang. Derefter skulle vi køre igennem Sausalito, som viste sig at være en fantastisk hyggelig lille by. Derefter forcerede vi sydsiden af Mt. Tamalpais (Mt. Tam lokalt) før nedkørslen til Muir Beach. De havde lige glemt at fortælle os, at der er lige så koldt oppe i bjergene, som der er i Danmark på en regnfuld vinterdag. Vi var i kort/kort og jeg skal hilse og sige, at vi frøs så meget, at jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har gjort det. End ikke en frost dag på Avedøre Holme kan slå dette.
Da vi kørte igennem Redwoods, med de ikoniske kæmpe træer, begyndte det til med at regne. I guder hvor jeg var glad for mine Disc brakes – AMEN! Mica måtte af og til tjekke sine hænder for, at være sikker på at de trykkede på bremsen, følelsen var helt GONE! Krampen ankom så i mine ben, hvilke jeg ikke har prøvet før, og bjergrytter bliver nok aldrig mit kaldenavn. Men ialt en kæmpe oplevelse og tilbage på hotellet, i vores varme senge, kunne vi jo kun grine ad det.
Stage 2 var Jersey Granfondo ”Shut up Legs” og vi skulle meget tidligt op. Bussen kørte kl 06:00 præcis og morgenmaden var kl 05:00. Cyklerne var kørt ud i forvejen og klar da vi ankom med bussen. Vi mødte Jens “Shut up Legs” Voigt og han var en meget humoristisk fætter, som vi fik en god snak med på et af depoterne. Apropos depoter var det typisk amerikansk, der manglet intet og der var endda “organic cramp pills”, som faktisk virkede 🙂
Stage 3 ”final and last”og vi var trætte. Det er et meget intensivt forløb; efter hvert løb er man social med de andre, så man er på 24/7. Men det er et fantastisk godt arrangement og der mangler intet. De guider dig hele vejen, du føler dig i absolut trykke omgivelser og så få du set nogle steder, som du normalt aldrig ville have set.
Vi fik en 1. plads for bedste double.
Vi skulle ud på en time trail, noget som ligger langt bedre til mig end alle de højde meter. Vi sejlet ud fra havnens Pier 33 søndag morgen kl 07:00 i sol opgang og vi passerede Alcatraz på vejen ud til Angel Island – så smukt med San Fransisco skyline i baggrunden. Wau, jeg var forelsket. De havde lukket øen for os – ingen biler og ingen turister. Vi kørte 2 omgange, ialt 15,3 km. Det gik stærkt og vi syntes det var mega sjovt. Efter alle deltagere var igennem, havde vi en time på øen, før der blev åbnet for turister. Det var super at køre rundt alene og bare nyde udsigten. På båden tilbage var der kæmpe frokost buffet og præmie overrækkelse, med ”The Golden Gate Bridge” i baggrunden.
Mange tak til Martina for den fine historie.
