Skrevet af Magnus Grønset, billeder og video af venner og Enduro Sweden Series.

Der er en voldsom cirkulation af katekolaminer i mit blod – det sympatiske nervesystem er på overarbejde, mit hjerte hamrer og jeg har en smag af jern i munden. Jeg har tårer i mine øjne – tårer fra vinden der puster mig nok så kraftigt i øjnene. Det gør ondt hen over fingerryggen – ondt efter at have klemt med alt hvad jeg har kunnet rundt om styret de sidste 10 minutter. Min højre fod er våd og mine skinneben er sorte. Det samme er min drikkedunk. Vi har pløjet igennem skiftevis sne, kokasser og mudder de sidste 800 meter. Mudder i solen; sne i skyggen, og kolort der imellem. I bunden af nedkørslen bliver vi mødt af endnu et elektrisk hegn. Jeg får et rap over nallerne da jeg, ved en fejl, tager fat i et ikke-isoleret håndtag ved lugen i hegnet. Min ven Robin griner højlydt mens jeg bander og svovler. Så griner vi begge.

Vi er i slutningen af juni, og jeg er på besøg hos min ven Robin i Schweiz. Vi er kørt fra St. Moritz, op over Passo del Bernina og ned til Poschiavo ved den Italienske grænse, ikke langt fra Livigno. For mig er ovenstående, klare fysiske kendetegn ved en god oplevelse på min cykel. Af følelsesmæssige kendetegn tæller lykke, stolthed, frygt og en smule ophidselse. Hvordan føles en god cykeloplevelse for dig?

Povl Kjøller sagde det så godt; jeg er så glad for min cykel. I 2019 sæsonen har jeg kørt på Canyons Strive endurocykel, og selvom det ikke var min, så var jeg nu alligevel glad for den.

Nær toppen af Passo del Bernina, Schweiz

Igennem året har jeg haft Striven med rundt i store dele af Europa: Sverige, Schweiz, Italien, Frankrig og Norge. Alle steder er den kommet til sin ret, med sine 170 mm vandring foran og 150 bag. Umiddelbart skulle man tro at den så ville være helt ubrugelig i Danmark, men det er langt fra tilfældet.

Der er meget lidt pedalbob i cyklen, og med en progressiv opsætning af dæmperne, ja så er Striven med sin enduro geometri og lange vandring faktisk en cykel der træder rigtigt godt. Flere steder i DK begynder der at dukke ne-a-bak orienterede spor op. Senest i 2019 med åbningen af Silkeborg Bike Park. Men selv på helt almindelige XC spor gør Striven det udmærket, på trods af dens ellers langt fra XC-udseende, og endda uden brug af Shapeshifter funktionen – med brug bliver den blot endnu mere kapabel. Striven nåede endda at blive mit foretrukne valg når jeg blot skulle ud for at køre intervaller, selvom jeg havde andre valgmuligheder. Den var for sjov at køre på til at blive valgt fra!

Geometritabel for Canyon Strive

Modellen jeg har kørt på har været en af topmodellerne: CFR 9.0 LTD med Enve M730 hjul, Fox Factory dæmpere og SRAM XX1 Eagle.

I Shred-mode har cyklen 150mm vandring bagved, men bruges Shapeshifteren til at skifte til pedal-mode nedjusteres vandringen til 135mm, og kronrørsvinkel og saddelrørsvinkel hæves med 1,5 grader fra henholdsvis 66-67,5 og 73,5-75 grader. Dette øger pedaltråds-effektiviteten; perfekt når cyklen skal trædes op til toppen af et bjerg, eller når der skal køres intervaller på danske XC spor. Selve Shapeshifter funktionen styres fra en trigger-shift på venstre side af styret, hvor også triggeren til dropperposten er integreret – ret smart lavet af Canyon. Oppe foran har CFR modellerne 170 mm vandring mens CF modellerne har 160 mm. Udstyrs mæssigt kan der på både CF og CFR modellerne vælges mellem Fox og RockShox suspension og dropperpost.

Shapeshifteren har jeg haft lidt problemer med i løbet af sæsonen, men ikke desto mindre, så er Striven uden brug af Shapeshifteren stadig ligeså god, rent pedaltråds mæssigt, som andre enduro- og trailcykler jeg tidligere har kørt på.

Hvis du vil vide mere om Strivens udstyrspakke, så tjek videoen herunder som vi lavede tilbage i juli.

Hvad skal en cykel kunne for at facilitere en god cykeloplevelse? Høj puls og ophidselse kan man vel opnå på alle slags cykler, kan man ikke? For mit vedkommende er cyklen jeg kører på egentlig sekundær i forhold til om oplevelsen bliver god. Det vigtigste er klart min egen mentalitet, og til dels de andres jeg cykler med. Rolf Sørensen ville måske have formuleret det som, at den gode oplevelse ikke kan vindes på cyklen, men i den grad tabes…

Anyway, så skal der nu en cykel til. De færreste af os har jo desværre midler nok til at have flere end én, måske to, cykler. Så for manges, inkl. mit eget, vedkommende, gælder det om at finde sig en cykel der kan det hele, eller rettere – det meste. Ud fra min erfaring findes der ikke sådan en cykel, selvom nok så mange cykelproducenter vil påstå det modsatte. Canyons Strive kan ikke alt, men den kan meget!

På vej mod himmelen, St. Moritz Schweiz

I 2019 har Striven været den perfekte cykel for mig; det vil den måske ikke være om to eller tre år, men der hvor jeg er lige nu i min cykeltilværelse, der er Striven perfekt.

Jeg cykler enduroløb i Sverige, kører hop og drops i Rude Skov nord for København, og går hele året rundt og drømmer mig ned til Alperne og Megavalanche. Til det forbrug vil jeg ikke køre på en anden cykel end en fuldblods endurocykel – og det er lige hvad Striven er.

Med sine 435 mm chain stay længde er Striven i str. M rigtig legesyg, og nem at få rundt i korte snævre sving og switchbacks. I str. L eller XL vil den samme chain stay længde blot gøre, at cyklen føles endnu mere legesyg. Med 1196 mm wheelbase i str. M mister Striven imidlertid ikke noget som helst på stabiliteten når der køres i høj fart henover tekniske sektioner. Selv på fuldblods DH-spor som i Livigno, Alpe d’Huez eller Oslo kommer Striven ikke til kort, og til de lidt lettere af slagsen, som i Vallåsen, er den bang on!

I himmelen, Flow trail St. Moritz Schweiz

Rude Skov er der hvor jeg cykler allermest, og kommer du fra Sjælland og er glad for at cykle trail eller hop, så kender du helt sikkert til sporet rundt i skoven, og sikkert også til ”Bjerget” som hop-/DH-området kaldes. Hvis du er fra Fyn eller Jylland, så er Rude Skov der hvor vi Københavnere mødes for at jibbe og køre ned ad bakke.

Striven er måske ikke den mest jib-orienterede cykel der findes derude, men den leverer rigtigt godt på de mange små og større hop. Med den relativt kortere chain stay længde, og deraf kortere bagende, er cyklen nem at smide rundt med i luften, og selvom du måske er ligeså dårlig til at lave whips som mig, så vil du stadig kunne få smidt det baghjul ud til siden! Striven’s kortere bagende gør ligeledes, at den er nem at få op på baghjulet og manuale på sporet mellem små pumps og hop – jep, den er rigtig legesyg!

Langt hen ad vejen vil jeg mene, at dæk og dæktryk er noget af det vigtigste for en cykels køreegenskaber, og selv med 2.5” dæk påmonteret, er der stadig god plads til mudder mm. i Striven’s baggaffel. Plads til bredde dæk kan godt komme en til gode hvis man er ved at miste kontrollen på vej ud over et drop.

Kan du lide at cykle trail og prioriterer turen ned ad bakken højere end op? Vil du gerne have at din cykel er en du kan tage med sydpå til Alperne, til enduroløb i Sverige eller til Trailcuppen herhjemme i Danmark; ja så er Canyons Strive endurocykel en du bør kigge nærmere på. Prisen er rigtig god, og med Canyons direct-sale strategi finder du ikke cykler med ligeså gode komponenter til samme udsalgspris.

Gode cykeloplevelser i 2020? Jeg har haft mange i 2019 ombord på Striven.

Godt nytår, Magnus.

 

 

Nysgerrig på gode cykeloplevelser? Læs om nogle af vores bedste i 2019: Trans-MadeiraDownievilleMegavalanche, Roc d’Azur,

Posted by:Magnus Grønset

Jeg er 24 år og kæmpe fan af fart, helst den der opnås på to hjul. Til daglig læser jeg en kandidat i Humanfysiologi på Københavns Universitet, men når jeg ikke er begravet i bøgerne, rocker jeg som regel enten min MTB eller BMX. Jeg styrter tit, slår mig sjældent, og er aldrig bleg for at smide hornene i vejret. Cykling for mig handler ikke om at komme først, men om at råbe højeste når mine venner drifter rundt i et sving.🤘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *