Niner MCR - den optimale gravelcykel til bikepacking?

Bikepacking er blevet utroligt populært og helt forståeligt. Oplevelsen af naturen, seværdigheder og gode spisesteder foregår i et helt andet tempo og formålet med turen er ikke pulstræning, men den samlede oplevelse. Bikepacking kan være mange timer i sadlen over én dag – eller flere dage, så det giver i sig selv en begrænsning i tempo og puls. Turen kan være planlagt omkring overnatning i shelters eller på teltpladser, hvilket stiller krav til mere udstyr på cyklen, end hvis man benytter B&B, AirBnB eller hoteller. I Danmark er bikepacking utroligt let at komme i gang med og der er altid en PlanB lige om hjørnet, hvis noget går galt, eller vejret skifter og en hotelovernatning er sjovere end et vådt telt.

Men hvad nu hvis du skal på den store tur; eventyret der altid har stået på toppen af ønskelisten, som måske er over 2-3 uger, eller mere? Hvad er så vigtigst når den rigtige cykel til formålet skal vælges?

Tekst og fotos af Henrik Jappe.

Svaret er; komfort, komfort og komfort.

Man siger at de tre berøringspunkter på cyklen afgør en god tur; håndtag, sko og saddel. De kan så kombineres med handsker med GEL, f.eks. GripGrabs klassiske Super GEL, sko med komfortable indlægssåler og som man kan gå i. Sko der er opbygget med en fleksibel sål og god bred gummiopbygning på sålen, der skaber stabilitet når cyklen skal skubbes eller bæres opad. Cykelbukser med langtursskind med høj bæreevne og god udluftning, der let kan vaskes og tørrer hurtigt. Det nye i bukser er cargobibs, som har små lommer på lårene hvor man kan opbevare snacks. F.eks. Shimano Evolve og Canyon Signature Pro Cargo, som vi begge har prøvet.

Cyklens berøringspunkter med underlaget afgør også komforten. Her spiller dæk og hjul en stor rolle og især på almindelige stive carbon-, alu- og stålstel, er det to afgørende komponenter. Et højkvalitetsdæk med højt TPI er en god investering. Dæk så brede som muligt, med passende lave dæktryk – sweet spot – er afgørende. Et hjulsæt der ikke er alt for stift, kan også være vejen frem til komfort. Vi har bl.a. prøvet Spanks VibroCore teknologi og blev positivt overrasket.

Alt dette kan så gøres endnu bedre med en cykel der er komfortabel – men hvad betyder det?

Komfort i gravelcykler bygges ind i carbonstellet, via fleksible konstruktioner i saddelstræbere, saddelpind og tildels forgaflen. Specialized har også indbygget komfortdæmper i deres headset/forgaffelstilk, Trek har noget der ligner, Canyon har deres dobbeltdækker styr, Cannondale deres KingPin teknologi osv.

Cannondale Topstone med KingPin dæmpning, som jeg testede for et års tid siden. Sweet ride!

Canyons Grail med dobbeltdækker styr med oppakning. Styret tilfører god stabilitet til tasken.

Niner MCR RDO.

Niner MCR RDO (magic carpet ride) har taget skridtet fuldt ud og bygget en fully gravelbike. 50mm vandring både for og bag, med deres anerkendte CVA (Constanty Varying Arc) konstruktion, fra deres MTB´s, som overraskede os positivt. Cyklen flyder hen over grus, græs og smårødder. CVA konstruktioner bobber stort set ikke når der accelereres og trædes opad, når det er tunet korrekt. Tuningen er let og Niner har en fin guide på deres hjemmeside. Ydermere giver dæmpningen større sikkerhed på de svære nedkørsler og sving, da grebet simpelthen er meget bedre end på en traditionel stiv cykel.

CVA trianglen er en fuld carbonkonstruktion. Den er stiv og dermed meget præcis.

Bagdæmperen er fra X-Fusion, et brand vi sjældent ser i DK, men de er store i USA og laver fine ting.

Lock Out til bagdæmperen. Den virker fantastisk og er let at placere optimalt, selvom det tog nogle forsøg med tasken foran. Den sidder placeret så den kan betjenes fra toppen af styret, der hvor man ofte sidder under bikepackingture.

Fox forgaffel med manuel lockout knap på toppen af højre ben. Den virkede også rigtig fint og kunne let tunes til at virke sammen med X-Fusion bagdæmperen.

Vi er tre som har kørt MCR og du kan læse om Nikolajs og Askes oplevelser med MCR herunder, hvor de har kørt den uden bikepacking udstyr. Som bikepacking cykel kan du læse om den her, hvor jeg fokuserer på set up med tasker, flasker og øvrigt udstyr.

Niner MCR som bikepacking cykel.

Det er næsten altid en udfordring at få plads til alt grejet på cyklen og min umiddelbare tanke var, at en fully med bagdæmper kun ville gøre det endnu sværere. Det var det kun lidt og jeg fik det løst, se her hvordan med tekst under fotos.

Stellet i M bliver lidt mindre indvendig på grund af bagdæmperen, men det er reelt og steltasken kunne let monteres. Tasken var dog lidt for stor, den findes i en mindre model, så jeg kunne ikke placere to små flasker og måtte have en stor under skrårøret, hvilket ikke er optimalt, men det virker ok så længe det ikke er for mudret og vådt. Den lille flaske er reservedele. Saddeltasken var plug`n`play som altid. Taskerne er fra Pro og testen kan læses her.

Styrtasken kunne pakkes lidt bredere da styret er ret bredt. Det er fedt. Tasken er let at montere, men på grund af de 50 mm vandring og taskens udformning, måtte jeg sætte flere spacere under frempinden, så tasken ikke skrabede på forhjulet når gaflen gik i bund. Lock out knappen til bagdæmperen måtte jeg flytte lidt rundt på, men den fandt også sin plads og var let at betjene. De to røde stropper er for at stabilisere tasken og spænde den yderligere op. Det helt reelle styr gjorde arbejdet let.

Bikepackingturen.

Niner MCR blev brugt på vores bikepacking tur, Ibrahims Have, som i kan læse om her. En fantastisk flot tur som varmt kan anbefales. Den bød på alle typer terræn og mange steder bestod det i bumpet græsstykker og dårlige grusveje. På netop de stykker skinnede Nineren igennem og flød let og elegant. Min makker kørte på en stiv satan af en crosser, sat op til gravel, og kunne på trods af den lavere vægt, ikke følge med, når vi gav gas på de bumlede stykker. På flade asfaltveje er vægtstraffen på ca. 2-3 kilo ikke noget som mærkes synderligt.

Balancen i Nineren er super fin og selv med tasker på, var den meget styrevillig og let at håndtere, på de lidt sværere rutestykker. Når vi ramte de lidt længere bakker op låste jeg let både bagdæmperen og forgaflen, af og til kun bagdæmperen, da en åben forgaffel gør det lettere, at holde retningen og forhjulet i sporet. Medium stellet er lidt til den korte side, men netop som bikepacking cykel passede det mig rigtig godt og det brede styr kompenserede lidt for længden, når jeg sad i hornene og bukningen. Den passede faktisk tæt på perfekt.

Nicolaj

Selvom udseendet ikke ligefrem er tiltrækkende, levede Niner MCR dog op til sit navn.

På diverse ujævne underlag, var der en markant bedre komfort end med min almindelige gravelcykel. De få millimeters affjedring gjorde præcis hvad de var beregnet til, og gjorde selv meget knoldede stykker til en næsten behagelig oplevelse.

Både for- og bagaffjedringen hang fint sammen og selv i åben position, føltes det ikke som om man mistede alt sin power. Når det skulle gå stærkt eller turen gik op ad bakke, følte jeg dog næsten altid behov for at låse affjedringen, og så kunne man tydeligt mærke den tunge vægt. Det er ikke en cykel til at slå sine personlige Strava rekorder med. Ned ad bakke gav det brede styr fin kontrol og affjedringen hjalp gevaldigt, men jeg kørte ikke hurtigere end på min almindelige gravelcykel.

Afhængigt af hvad man er til og hvordan man kører, er Niner MCR nok enten det bedste fra to verdener (MTB og Gravel) eller det modsatte. Det første hvis man sætter komforten på de lange ture i højsædet eller måske skal på nogle lange bikepacking-ture. Og det sidste, hvis man hellere vil køre stærkt og ikke nødvendigvis kører på ujævne markveje hele dagen.

Aske.

En af de mest komfortable gruscykler. Jo mere bumlet det bliver, når det går lige ud, jo hurtigere kører cyklen og jo hurtigere får du lyst til at køre den. Den æder bumlede græsmarker og vandrestier. Den glider henover rødder på skovstier, som var det ingenting og suser igennem lettere mtb spor. Sjældent har jeg så mange gange i løbet af en tur på en gruscykel tænkt:

Der ser bumpet ud – det er den vej jeg skal! Det er næsten som om cyklen lokker dig væk fra de store grusveje og ind på de små kringlede stier.

Stærk op af semi-tekniske op- og nedkørsler. Prisen for komforten er øget vægt, hvilket gør at den ikke flyver op af de almindelige lange stigninger.

Bliver aldrig gode venner med double tap, men Rival gruppen fungerer upåklageligt. Måske lidt høj gearing i Sram versionerne (50-34 X 11-32 i Rival), cyklens vægt taget i betragtning. Men med Shimano versionerne får man lavere gearing (47-32 x 11-34 i 4-star GRX versionen)

Hvad kan den ellers bruges til?

Den kan fint bruges til al form for gravel, men hvis du kører gravel race eller gravel crits er den ikke sagen. Den bliver for tung til de korte crits og løb der holder sig på en korte side af 130-150 km og én dag. Til Dirty Jutland XL eller Grinder, vil Niner MCR være et oplagt valg, da vi taler om 420 hhv. 210 km og flere steder bumlede grus- og græsstykker. Hansens Gravelløb er mere til en gravelracer som f.eks. Canyon Grail, Ridley Kanzo Fast, Giant Revolt, Argon 18 Dark Matter o.lign. Strade Forestali den lange på 180 km og 2900 højdemeter er lidt svær. Personligt vil jeg tage chancen med en lidt stivere og lettere cykel, men komforten kan vise sig at være afgørende, og så kan man jo låse dæmperen på de lange jævne grusbakker i området. Her ser i nogle andre versioner.

Hanne Egå´s cykel fra Danmark Rundt – næsten artiklen.

Signe Koch´s cykel fra en af hendes mange bikepacking ture. Det er en Cannondale crosser, stiv som et brædt og beregnet til en times selvpineri. Men det virker.

Mario og Sandra fra deres bikepacking tur i Vietnam. De kørte på Canyon Grails.

Konklusion.

Jeg har bikepacket på flere gravelcykler og Niner MCR ligger p.t. suverænt på toppen af listen, der tæller prominente navne som; Cannondale Topstone med KingPin teknologi, Canyon Grail med dobbeltdækker styret, Argon 18 Dark Matter med racegener, Ridley Kanzo Adventure med bikepacking specifikke muligheder og Giant Revolt uden dikkedarer. Spørgsmålet er så, hvad skal jeg vælge til det helt store eventyr, det som varer 1-2 måneder og som byder på helt uforudsete udfordringer i terrænet? Kom gerne med dig forslag.

Tak fordi i læste med hertil. Henrik