Et italiensk cykelløb i skoven? Nej et gravelløb i Ry, i skovene ved Silkeborg og et virkelig godt et af slagse! Vi deltog og valgte at bikepacke fra Greve til Ry. Det blev til to dagsetaper á ca. 125 km, efterfulgt af gravelløbet ved Ry på ca. 100 km og 1400 højdemeter.

Tekst og fotos af Henrik Jappe. Fotos af Mario Gurrero Thorsbog.

Løbet blev afholdt 19 september 2020, præcis som planlagt for længe siden. Det er i sig selv utroligt i disse Corona-tider, men arrangøren Søren Johansen er en ildsjæl i Ry og omegn og giver ikke så let op. Lidt småjusteringer i starttider og gruppestørrelser, mere forsigtighed i depoterne og god afstand i målområdet, til burger og øl.

Ligningen var løst og kommunikeret ud på fornemste vis, via en Roadbook der kunne være Giro d’Italia værdig.

Strade Forestali er ikke en stor kommerciel øvelse, med en masse gøjl og lir til ære for sponsorer, men et stille og roligt event uden vindere og tabere. Gennemfører du 100 km med ca. 1400 højdemeter, eller de 180 km med 2800 højdemeter, så er du vinder. Det er virkelig hårdt terræn, bakkerne er stejle og ofte med løst grus.

Ja nogle gang med meget sand.

Det går op og ned hele vejen og kun sjældent kan man nyde en flad asaltvej, men hvad gør det, vi er kommet efter bakkerne og de smukke skove.

Ifølge Søren kan han lave adskellige af disse ture i området og stort set hver gang på en næsten ny rute. Jo der er god plads i skovene ved Ry og især når de private lodsejere giver lov til at køre gennem deres skov. Det er ikke nogen let opgave at få alle tilladelser på plads.

Som en tommelfinger regel er der 1000 højdemeter på en landevejstur og 1500 på en graveltur, pr. 100 km.

Vi var fire som fulgtes ad hele vejen. Det er fedt, så deles oplevelserne både undervejs og efter. Når man er flere og giver sig tid til foto-stop, så får alle flere oplevelser med hjem. Nogen ser efter dyr, andre landskaber og i det tågede vejr, var naturen helt særlig. Vi savnede solen, men med den, havde landskabet været mere almindeligt.

Depoter var der rigeligt af og forplejningen var fantastisk god. Der var Sørens hjemmebag i form af havrekager og masser af syltede salte agurker, som er forfriskende og krampeforbyggende jf. jyderne. Ja der var; vingummier, små energibarer, boller, vand, energidrik osv. Med fire depoter på 100 km, var der næsten ikke plads til den saftige pulled pork burger, med fritter og øl fra fad, da vi kom i mål efter lidt over fem timer.

Nu med hjemmebagt chokoladekage.

Strade Forestali skal køres efter en gps-fil og det er altid spændende, at se om den virker. Denne fil var 100% korrekt, mao. kørt forinden og ikke bare tegnet på PC’en. Kun to gange kørte vi forkert, heldigvis ikke mere end 100-200 meter.

Aske fungerede som chefnavigatør og jeg stod for back up i tilfælde…….det var dog begge gange Aske, som opdagede vi var kørt forkert.

Det er en god idé at køre flere sammen, hvor én ser på et stort areal på gps’en og en anden zoom’et ind, så man er klar nå navigationsinstruksen popper op på skærmen. Det giver et godt flow.

Strade Forestali er helt klart en gentagelse værd. Om ruten bliver ny er ikke så vigtigt for sandsynligheden for endnu fem timers gravel i tåge er nok ikke stor, så vi håber på post-corona sol i 2021.

Vi er i mål og klar til ToØl øl.

Sol og bikepacking.

Torsdag Kl 9 tøffede vi afsted fra Greve. Mario havde gjort det klart, at med to bikepackingdage, på ialt 160 km mandagen og tirsdagen før, så skulle tempoet holdes nede. Ruten var lagt, men vi improviserede lidt undervejs, både ved at tage lidt smutveje, men også for nye oplevelser.

Ruten kan ses og down loades her.

Til vilde Hedeland, så til kulturelle Roskilde, hvor vi fangede Fjordstien 40 mod Holbæk, gennem Nationalpark Skjoldungernes Land og videre til Lammefjordsdiget.

Roskilde Domkirke i al sin pragt og dominans.

Fjordstien 40 er en god blanding af grus og asfalt med flotte oplevelser undervejs, helt oplagt til gravel. Vores plan var først en overnatning på den flotte shelter plads ved Veddinge Bakker; den med alle lerhovederne, men da færgen fra Odden til Ebletoft allerede gik 9:45 næste morgen, måtte vi videre.

I Odden Havn; den lille fiskerihavn på nordsiden, med museet om tunfiskeri i Kattegat, ligger tre shelters. Der er vand, mulighed for EL og toiletter på havnen. Brugsen ligger 300 meter væk, så provianten var lige ved. Videoen her summer turen flot op.

Typisk Danmark, der er altid “noget” tæt på.

Fra Lammefjordsdiget tog vi Nordkanal og derfra via shelterpladsen til Sejrøbugten. Der kørte vi både i stien bag lagunen og ude i vandkanten, lige indtil for meget tang og fedtemøj stoppede festen. Lige derinde i klitten, mellem de utallige sommerhuse fandt vi Kirkestien, som førte os direkte ud på cykelstien mod Odden. Perfekt!

 

Resten af turen var en ny oplevelse for mig, mens Mario det meste af vejen oplevede nyt. Når ruten køres omvendt virker den næsten ny, ligesom årstiderne kan gøre vores oplevelser nye. Nu glædede vi os til shelter pladsen, bål og mad på hjemmelavede grillkul.

Menu’en bestod af rib eye og salat, efterfulgt af saltede nødder, som fik selskab af en kold øl ned gennem ganen.

Ebeltoft til Gl. Rye – wow!

Endnu en natonalpark, denne gang Mols Bjerge og den imponerede og bjergtog os gang på gang. Ikke at vi blev væk eller bortført af jyske trolde, men landskabet – landskabet er bare flot og ruterne gennemtænkte.

Hvis vi ikke havde haft en tidsplan tror jeg vi var blevet i Mols Bjerge.

Der er utallige flotte ruter man kan udforske og alle indeholder masser af højdemeter, udsigtspunkter og grus. Nationalparken er oplagt til gravel og bikepacking og vi kommer helt sikkert tilbage til næste år. Vi fulgte først Nordsøstien og drejede så vestover via Molsstien, som tog os hele vejen til Aarhus.

Vi havde planlagt en lidt længere rute ved Silkeborg og Ry sørene, men de trætte ben bad om et short cut. Ruten er her.
Stien fra Kalø Slotsruin var spektakulær og til tider krævende.
Meget flot sti oppe på klinten og med udsift over Kalø Vig

Bikepacking på vandrestier kan byde på mange overraskelser. Denne have vi ikke lige set, men heldigvis var stenstranden ikke lang.

Nu nåede vi trætte Aarhus, til en sen med rigtig god frokost i Mejlgade. Der var liv og masser af hygge en fredag eftermiddag.

Steak sandwich når det er bedst; med trætte ben og solskin.

Vi fulgte Aarhus Ådal, den rute hele vejen til Ry og så videre til vores AirBnB vært i Gl. Rye. Ruten er let og hurtig, hvor det meste er asfalt, med mindre man vælger at følge vandrestien slavisk. Det gjorde vi ikke, da klokken var blevet mange og trætheden sneg sig ind på os, med tanker om yderligere 100 km imorgen. Landskabet ændrede karakter som vi nærmede os og vi fik en forsmag på landskabets topografi.

Vores AirBnB vært lod os bruge hendes grill, så hvorfor ikke endnu en bøf til stængerne.

Aske mødte os fredag aften hos værten, overnattede også der, og medbragte frisk cykeltøj, samt en lille kasse ToØl, så restitutionen og løbsforberedelserne kunne gennemføres på manerlig vis.

Tak fordi i læste med, mvh Aske, Henrik og Mario.

Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *