”The not so” Dirty Boar 2022

Indledning

Efter at have deltaget I Dirty Boar tilbage i 2019, har det i flere år stået på min ønskeliste, at køre løbet igen. Da 2 gode venner, Henrik Askøe og Henrik Jappe også er frisk på at tage af sted, blev der købt start tilbage i marts måned.

I 2022 er Dirty Boar planlagt til 165km og ca. 2500 hm. Det forgår i Ardenner området i Belgien, hvilket naturligvis betyder masser af bakker. Løbet er et grus/gravel løb, så det giver et ekstra nøk til udfordringen.

“Lidelsesberetning” af Ulrik Vadstrup Johannessen, fotos Henrik Jappe og fra Dirty Boar SoMe sider. 

Desværre bliver jeg i ugen op til løbet ramt af en gammel knæskade der bryder op. Jeg har problemer med at gå på tapper og bliver hurtigt døbt ”Sir-limps-a-lot” a vennerne – tak for det 😉 Cykelturen hænger i en tyd tråd, men jeg beslutter alligevel at tage med vennerne til Belgien – i værste fald skal jeg sidde i målområdet og drikke Belgiske øl, mens de cykler – det klarer jeg nok lige.

Torsdag morgen går det mod Belgien og den lille by Ovifat, hvor starten går. Vi har lejet det skønneste hus i området, som virkelig præsenterer Belgien og Ardennerne fra den bedste side. Rullende bakker, skove og velholdte huse overalt. Vi ankommer sent torsdag aften og det er hurtigt i kassen og klar til hyggetur fredag.

Fredag morgen klares indkøb i det lokale supermarked, som i øvrigt har et fantastisk udvalg – også af belgiske øl 😉 Herefter er det ud på cyklen i det skønneste sensommervejr. Hurtigt får vi bakkerne at føle. Det er lykkedes mig at finde en asfalt stigning der rammer over 25% – så er vi i gang. Heldigvis fører turen os forbi et fantastisk sted der både byder på lokalt belgisk brygget øl og noget at spise. Godt begyndt er halvt fuldendt.

Mit knæ driller en smule, men så længe jeg ikke træder helt igennem går det faktisk OK, og det bliver bedre jo mere ”varmt” knæet bliver. Under middagen drøftes morgendagens udfordringer. Vi kigger mange gange på vejrudsigten, som desværre lover en del regn – så regnjakken skal med. Vi bliver enige om at Henrik og Henrik skal give den gas, og jeg prøver at komme igennem med mit handicap.

Så bliver det dirty, eller…..

Fredag morgen kl. 7:00 går starten. Der er masser af mennesker og cykler i startområdet. Det er tydeligt at nogle prioriterer fart, andre udseende – både når det gælder cyklen og sig selv. Det er tørvejr og vejrudsigten har faktisk ændret sig til det bedre i løbet af natten, så vi håber på moderat regn.

Starten går – Henrik og Henrik er hurtigt ude af syne og jeg falder ned gennem feltet og ender vel i sidste 3. del. Jeg skåner knæet de første par timer. Udfordringerne starter forholdsvist hurtigt med lange grus bakker i området – jeg holder lave watt og arbejder mig stille opad. Jeg begynder så småt at få drev i det hele og henter en del ryttere, inden det er tid til første stop i depot. Her er naturligvis belgiske vafler.

Lige inden jeg nåede depotet begyndte det at dryppe lidt, så det er på med regnjakken. Jeg bruger vel små 10 minutter i depotet, hvorefter jeg begiver mig af sted igen, uden regnjakke, regnen er nemlig stoppet.

Hvis man kigger på højdeprofilen, er ruten generelt faldende indtil første depot omkring 60 km.

Herefter tager ruten mere fat. Efter ca. 90 km kommer en lang stigning på 10 km. Med et gennemsnit på 4-5% på grus – en led karl, nu hvor benene efterhånden kan mærkes. Knæet føles OK og jeg henter stadig ryttere. I det hele taget er turen mod 2. depot hård, så der er stor lykke, da jeg ser depotet byder på pasta med tomatsovs og masser af parmesan.

Jeg bruger lidt længere tid i depotet denne gang, får spist og hvilet kroppen lidt, der efterhånden er medtaget af det varierende underlag. Turen har budt på fantastisk natur mellem skove, søer, dæmninger og masser af bakker. Underlaget er tilsvarende varierende fra sportsgrus, til singletrack og store sten der skal forceres med teknik

Efter 135 km, kommer der nogle lange nedkørsler. Det er forrygende at suse ned, efter at have forceret bakkerne – min tophastighed viser næsten 60 km/t på grus. Desværre ligger der på denne nedkørsel nogle ret store sten, som jeg, ligesom så mange andre, rammer og punkterer på forhjulet. Dækket får en plug, CO2 patron, og hurtigt videre – desværre rammer jeg endnu en sten, og taber igen luften i fordækket – ØV! Jeg prøver at pumpe dækket op og kører videre – men det taber luft. Efter at have kørt med halvfladt dæk nogle km med håb om at nå 3. depot, vælger jeg at montere en slange.

 

På det næste grus stykke med store sten, punkterer jeg desværre igen – og nu må slangen lappes. Heldigvis har jeg lapper med. Jeg kan anbefale Birzman selvklæbende lapper. Jeg pumper godt med luft i slangen, jeg vil ikke risikere endnu et snakebite. Jeg har i alt brugt en times tid på at kæmpe med punkteringer, dæk og slanger.

Et tip til arrangøren kunne være at sætte et par advarselsskilte på den nedkørsel.

Det sidste depot bliver et ”Splash & Dash” – hurtig vand i flaskerne og videre på de sidste 15 km. De byder på udfordrende underlag i form af store sten, 4-5 vandløb skal krydses, inden det til sidst går stejlt op mod mål. Ved målet står Henrik og Henrik og klapper mig ind – FEDT! Desuden er der øl og pomfritter i mål – naturligvis!

Poletter til pommesfritter og øl, samt den årlige top cap til frempinden.

Epilog

Igen et fantastisk løb. Det er velarrangeret, naturen er betagende og ruten udfordrende. Det blev ikke til verdens bedste tid i år med de udfordringer jeg havde på ruten og med dårligt knæ. Løbet er uden tidtagning og chip i startnummeret, hvilket betyder rigtig god tid i depoterne til socialisering og hygge med andre , samt få samlet en gruppe til næste stykke grus.

Onsdag aften havde jeg ikke forventet at stille til start, så det må trods alt være en succes. At gennemføre 161 km og 2477 hm giver trods alt også noget på gravel CV’et. I år foregik det meste af turen i tørvejr, så løbet kunne ikke helt leve op til det’s motto ”Let’s get dirty”, selvom der faktisk var en del støv i luften. Måske kunne jeg overveje min 650’er hjul med brede dæk, hvis jeg skal af sted igen.

Jeg vil på det kraftigste anbefale alle graveltosser at tage til Dirty Boar. Grus, belgiske øl, udfordringer, natur og fantastiske mennesker.

Der er ca. 800 km dermed. Vi tog turen både frem & tilbage i et hug – ca. 10 timer hver vej, med pauser.

Dirty Boar har også en Bike Packing event der køres tidligere på året i samme område, måske skal den afprøves næste gang.

Følg dirty Boar her på Facebook og her på Instagram.

After race recovery belgian style.

Steg Selv Steak på en meget varme sten.

Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.