Gravel grinding, eller grustons på godt gammeldags dansk, er blevet søndagsturens favoritdisciplin. Hvorfor det er blevet populært er svært at sige, men vores bedste bud er friheden det giver, sammenlignet med landevejen og mtb sporet.

Landevejen har visse steder udviklet sig til en krigszone, mellem hurtige og langsomme ryttere og hvor begge grupper af og til generes af utålmodige bilister. MTB sporene er ofte rigtig dårlige om vinteren og de bliver kun værre med intens brug. Grusvejene bliver dermed det nye fristed, hvor både det åbne landskab, de gamle skove og strandkanten kan nydes. Romantikken længe leve!

Der er deciderede gravelgrupper, som kører sammen på jævnlig basis. Nogle mødes på de nye cafeer der er skudt op de seneste år. Rapha er vel det bedste eksempel på en verdensomspændende kommerciel café cykelklub, der via et medlemskab har organiseret både rejser, træning på landevej og grus, som de har kombineret med deres stærke tøjbrand, så cirklen er næsten sluttet. Et andet eksempel er Cranks’n’Coffee, der samarbejder med Pas Normal, og organiserer rejser og landevejs-, grus og crosstræning. De har smart tilføjet det gamle klassiske begreb Service Course til deres butik, et begreb der udspringer fra de professionelles mobile værksteder, som er placeret der hvor de fleste ryttere træner, bor og kører løb. I Belgien er der mange Service Courses, som falder godt sammen med proteams forårsforberedelser til de store klassikere der køres der. Kravet til et Service Course er at mekanikerne kan deres fag til topkarakterer, og her leverer Cranks den fulde pakke.

På kanten af Frederiksberg og Nørrebro har vi Veloropa caféen, som også er et træfpunkt, og hvorfra første version af tilløbsstykket Nordgrus blev kørt i foråret. Veloropa er et skønt og hyggeligt sted, der som RaphaCC i København og Cranks gør et nummer ud af god kaffe, stemning og et TV der konstant viser cykelløb. Alle steder bydes der ofte på samlinger omkring et større cykelløb og foråret har fyldt deres lokaler med svedige og beskidte cykelryttere, der er strømmet til efter træningen for at se Flandern Rundt og Paris Roubaix. Man kan forestille sig deres carpe diem reprise. Vores store danske producent af handsker og tilbehør, GripGrab, er også begyndt med sociale ture på grus. De kalder dem for GribGrinders og er nu oppe på nr. tre, i en række af mange der kommer. Foreløbig har de arrangeret ture i Vestskoven, Vestamager og Store Dyrehave i Nordsjælland. Det er et hyggeligt koncept der er åbent for alle, der ventes på alle, tages flotte fotos til fri deling og sluttes af ved en cafe, hvor der kan snakkes og inspireres. Ruterne crowd fundes så at sige, så de der deltager kommer med gode ideer og forslag til de kommende GripGrinders. Det er en god måde at skabe entusiasme og loyalitet om et fedt dansk produkt, uden det smager for meget af penge.

GripGrinderW16 – foto fra GripGrab

De mange som nyder grusvejene, er naturligt et salgsmål for producenter af cykler og udstyr. Vi står klar med kortet og opsparingen, hvis bare det er lækkert nok, for design er blevet den anden store del af trenden. Det skal være stilfuldt, sidde aerotæt, udtrykke ro og sammenhold, samt være af god kvalitet. Det med at have mange sæt cykeltøj er gået af mode. Nu har man 2-3 sæt af høj kvalitet, designet af et kultmærke og det udtrykker en vis form for tilhørsforhold, uden af være klubtøj. Isadora, Rapha, Pas Normal, Café du Cycliste, 12:16 er blot nogle mærker. De står alle for kvalitet og lækkert design. Kvaliteten er der, men flere andre mere almindelige mærker kan sagtens være med, så det er design og pasform der sælger mest. Vi har i mange år været vant til lækkert tøj fra Assos, Bioracer, Castelli, Northwave, Pearl Izumi mfl., som alle kan levere gode pasformer, forskellige puder og alle størrelser, så når vi koger fonden helt ind, adskiller kultmærkerne sig nok alene på design, og de som virkelig grundforsker på materialer, syninger, puder og indfarvninger er ret få, i et meget stort selskab af tøjproducenter.

Sko og hjelme tilpasses også grustrenden, hvor vi nu ser at sko skal være enkle og stilfulde, hvilket kommer til udtryk i f.eks. snørebånd, læder eller læderlook, komfort frem for stivhed og gode gummisåler, til stille gang på cafégulvet. Ikke noget med skrigende farver og hi-vis gul er helt out. Det skal være sort eller naturfarver i grønne og brune nuancer. Kontraster kan måske ses i snørebånd og sokker, som til tider kan være nok så provokerende 80’er agtige. Det er heldigvis på tilbagetog og matchende sokker i den helt rigtige højde er sagen. Korte sokker er simpelthen en katastrofe. Giro var nok de første med snørrebånd i en stiv carbonsko, men de startede ud med pangfarver, som dog siden er faldet til ro. Shimano, som ellers er nok så konservativ og sikker i deres produkter har lanceret en grussko, XC5, der opfylder alt til en god pris. Qouc er et andet sjovt eksempel, hvor de gennem crowd funding lancerer en vandtæt grussko i stilsikkert look. Der tales dog en del om meningen med en vandtæt sko, der har samme højde som en racesko. Well, tjek Qouc ud, de laver nogle ret fede sko. Hjelmtrenden i grus bæres af den klassiske landevejshjelm, samt visse aerotyper, der ikke skiller sig for meget ud. Sort er altid godt og igen ses de efterårsagtige naturfarver på fremmarch. Det bedste er hvis de også kan matche tøjet, hvilket vi har set Pas Normal og Sweet Protection samarbejde om – lækkert og dyrt. Hjelmen skal helst være ren i designet, så for mange ud- og indbulinger på hjelmen duer ikke og ventilationen skal være i top. Gode eksempler er Sweet Protection, POC, Specialized, HJC og Lazer. De leverer alle almindelige race og aerohjelme der opfylder stilkravet. Hjelmskygge er helt out og hjelmen må ikke gå langt ned i nakken. En gammeldags cykelcap under hjelmen er helt ok og den må godt bæres i cafeen efter træningen. Cappen skal helst være diskret og i et design der enten relateres til dit lækre tøjmærke, eller signaliserer noget historisk, f.eks. Molteni, Colnago, Vittoria, Flandria, o.lign. Retrocaps fremstilles i stor stil igen og kan let erhverves på nettet.

Retrocaps

Gravel har givet et stort behov for specifikke dæk. Cykelcrossdæk på 30-33mm duer ikke og bredden til grus går mellem 28-42mm. Det et et kæmpe spænd og kun de mest grus-specifikke cykler kan fittes med et 42mm dæk og mange cross-stel kan ikke få plads til så brede dæk. Blandt de producenter som har udviklet grusdæk i mange år finder vi WTB, som har forsynet GDMBR og Dirty Kanza med vindere flere gange. Det er uden sammenligning verdens to mest krævende grusløb. GDMBR – Great Divide Mountainbike Ride – starter i Banff, Canada og ender i Antelope Wells ved den Mexikanske grænse. Hele ruten ligger i Rocky Mountains og er verdens længste mountainbikerute på 4.620 km. Det er imidlertid mest grusveje der køres på, så f.eks. Salsa og andre har udviklet specielle cykler til netop disse events, længe før gravel blev det nye sort.

WTB Nano 40mm tubeless ready har været favoritten hos flere af de store navne, som Jay Petervary og Kurt Refsnider. Dirty Kanza 200 miles grusløb er et gigantisk event, hvor man skal skrives op, løse lottokupon og være heldig for at få være med. The mother of all gravelraces tiltrækker tusindvis af graveltosser fra hele verden. WTB har selvfølgelig set trenden og har udviklet flere typer af graveldæk, med et utal bredder og mønstre, så kombinationsmulighederne og valgets kval kan føre til en lettere stresstilstand. Flere andre store producenter som Schwalbe med G-One dækket, Vittoria med deres Terenno serie, Panaracer med Gravel King, Specialized med Sawtooth, Clémént (nu Donnoly) med X-plor og Maxxis med deres Rambler, er blandt de mest populære, men også nye dukker op som f.eks. Goodyear, Teravail, Mavic og Kenda. Et ultimativt krav er at dækket skal være tubeless ready og gerne med skin walls. Det sikrer stilen og giver café kudos. Byder ruten på mest asphalt, gud forbyde det, så går mange efter et 28-30mm dæk med lav rullemodstand og små sideknopper. Er parcour’en mest grus, jord og lidt single trails, så går man op i 36-40mm og vurderer på knopperne i midten ift. rullemodstand, tørre eller våde spor og behovet for bremseevne. Flere undersøgelser har vist at rullemodstand er en funktion af mønster på midten, dækbredden og den samlede vægt af rytter og cykel. Hvis du kan finde sweet spot af de tre, så bliver din grustur rigtig god. Desværre tenderer mange til at køre med alt for højt dæktryk, hvilket giver forhøjet rullemodstand, men endnu værre, en ubehagelig oplevelse særlig på de lange ture. Trætheden melder sig meget hurtigere hvis dæktrykket er for højt, idet vibrationer og slag til kroppen, trætter mere end de fleste tror.

WTB graveldæk fra Sea Otter Classic Expo

Hjulene er selvfølgelig meget vigtige og de skal passe til tubeless dækkene og rytterens kørestil, teknik og vægt. Generelt anbefales 32/32 eger for og bag, med messingnipler til kvalitetseger fra f.eks. DT Swiss og Sapim. Messingnipler holder meget bedre end alu og kan modstå det danske vintervejr, med salt på vejene. Er rytteren let, kan 28/28 eger godt bruges og især hvis rytterens teknik og elegance på cyklen er flot. Alu- eller carbonhjul er også ret afgørende for køreoplevelsen. Carbon holder fantastisk godt, giver generelt lettere og stivere hjul og dermed en langt bedre køreoplevelse. Priserne på carbonhjul er efterhånden kommet godt ned, nu hvor flere og flere håndbyggere tager carbonfælge hjem og strikker hjul op præcis efter kundens ønsker. Det gælder design i form af nav, eger, nipler, decals, fælgbredde og højde. Mærker som Amaton, Iolite og Pro Passion er blandt de vi ser. Fælgbredden er tilsyneladende blevet et varmt emne og mange kan ikke få dem brede nok. Det er desværre en stor misforståelse og det er jf. flere producenter vigtigt, at finde den rette kombination mellem indvendig fælgbredde og dækbredde. Sweet spot er der hvor dækket giver den bredde det er konstrueret til. Bliver et 36mm dæk efter montering 38mm bredt, så er det nok monteret på en for bred fælg. På Canyons nye gravelspecifikke cykel Grail, er der monteret 40mm Schwalbe G-One dæk på 22mm indvendige fælge. MyMavic appen kan på det varmeste anbefales. Den giver Mavics bud på kombinationer og de har en god vane, nemlig at gå videnskabeligt til opgaven.

Amaton gravel- og crosshjul med Clémént dæk

Gruscykler udvikles i stor stil og generelt kan der skelnes mellem de som tager udgangspunkt i mountainbiken og de der udspringer fra landevejscyklen. En crosscykel kommer fra landevejscyklen, hvor der er modificeret lidt med geometrien. En crosscykel har lidt højere krankboks, så der lettere kan trædes mens der svinges i tyk mudder og så pedalerne ikke støder på. Derudover kan der være lidt forskelle i kronrørsvinklen og overrørslængden, så den igen er lidt lettere at svinge rundt i de snævre og langsomme sving cross byder på. Gravel derimod er designet til lange ture på grus og i højere fart end cross. Krankboksen er derfor lavere, for et forbedret tyngdepunkt på hurtige nedkørsler og sving. Akselafstanden er også længere end på både crosseren og raceren. Det tilfører stabilitet og fartkontrol. Visse konstruerer også med en lavere kronrørsvinkel, som igen bidrager til stabilitet og komfort. For at få plads til de store 40-42mm dæk, er kædestagslængden lidt længere end på både raceren og crosseren. Det tilfører stabilitet, men kan også forringe klatreevnen en anelse. Gruscykler der udspringer fra mountainbikes er ofte designet til at kunne køre både 29” og 27,5” dæk. 29” dækkene topper typisk ved ca 40mm bredde, hvorimod de kan gå op i mountainbike størrelse 2” ved brug af 27,5” hjul. Ideen med den type gruscykel er, at de bedre kan køres på single trails og rigtig dårlige grusveje og ofte ses det også at kronrørsvinklen er endnu lavere. Open Up mærket satte længe standarden for den type gruscykel og er vel stadig benchmarken. 3Ts Explorer er samme konstruktion og samme personer står bag den som Open Up. Islandske Lauf, som er mest kendt for deres uhyrlig grimme forgaffel til grus, har også smidt en gruscykel på markedet, lidt efter samme principper som Open og 3T. De kalder den True Grit og det er en smuk kreation, som kan kombineres med en Lauf gaffel, hvis funktion skal komme før estetik. Ser vi den anden vej, fra racer- til gruscykel, har Canyon netop introduceret deres nye Grail, med det mest wacky styr der længe er set. De kalder det Grail Cockpit, hvor toppen af styret kan flekse og dermed vibrationsdæmpe, når man kører hurtigt henover ujævnt underlag. Der er flere andre features på Grailen, som kan studeres her.

Canyon Grail – foto fra Canyons Press Camp i Nice

Trek har også netop lanceret en top gennemtænkt gruscykel – Checkpoint. Den er virkelig en perle, med en masse monteringsmuligheder på stellet, hvis eventyret over flere dage kalder på din sjæl. De har deres kendte Isospeed Decoupler i sadelrøret, men ikke denne gang i kronrøret. Forklaringen er at man alligevel kører med så brede dæk, at de tager de værste vibrationer – sandt nok. Baghjulsmonteringen kan forskydes så kædestagslængden forlænges, hvis man kører med meget oppakning og ønsker en mere stabil cykel. Det er sgu genialt og enkelt tænkt. Både Canyons Grail og Treks Checkpoint er forberedt til bikepacking tasker og Canyon har i samarbejde med Topeak lavet en rammespecifik taske, der fastgøres under overrøret, men stadig efterlader plads til flasker.

Gearing på gruscykler et et helt kapitel for sig selv. Der er nemlig ikke helt fundet en standard, som vi ser det på landevejen og i cross. På landevejen er det nye 52/36 semi compact klinger, som kan kombineres med alt fra 11/23 til 11/32 kassetter. I cross kører rigtig mange 1×11 speed, hvor det mest sete er 40 foran, kombineret med 11/32 eller 11/36 kassetter, afhængig af rutens beskaffenhed. Grusgearingen er f.eks. 50/34, den gamle compact, kombineret med 11/34 kassette, der kan skiftes med lang arm på bagskifteren. Dermed opnås en 1:1 gearing i den laveste kombination, samtidig med toppen er 50/11, som ikke er langt fra 52/11 på raceren. Det antages nok, at det går lidt langsommere på grus, samtidig med at de stejle stigninger kræver 1:1 gearing i form af 34/34. Er man til 1×11 speed kan de fleste stel køre 44 til 50 klinger foran, uden at komme farligt tæt på kædestræberen. Det kan så kombineres med 11/36 kassette bag og gearspændet er ganske godt. De lave gear bliver dog højt med f.eks. 46:36 og det højeste 46/11, bliver lidt lavt når det går virkelig stærkt. Det kan løses med en XD body på dit baghjul og en 10/42 kassette fra SRAM, og du har nu et større gearspread end på en traditionel 52/36 combi 11/28 kassette. Desværre er dine gearspring ofte ret brutale, særligt efter 4-5 timer på lågen i godt tempo og den stejle bakke melder sin ankomst. Jeg foretrækker Shimanos 50/34, kombineret med 11/34 gearing. Med den nye Ultegra RX bagskifter med mountainbike kobling sikres kæden mod slag på kædestræberen og kæden tabes stort set aldrig.

Er du ægte gravelist kan du så ikke bare tage din crosser og tro den er alsidig nok? Det er vel blot et spørgsmål om ben og teknik? Det er som om tiden er skruet baglæns nogle årtier og de klassiske gamle dyder er blever populære igen, dog med den forskel, at kun meget få sværger til stål, udvendig kabelføring og uldtrøjer. Romantikken og friheden genopleves gennem fællesmængden og de åbne landskaber, stilheden og off the grid tilføjer det sidste element, vi er tæt på singulariteten i grus.

Fra Dirty Jutland

 

Posted by:Henrik Jappe

Cykling er min store hobby. Om vinteren kører jeg cykelcrossløb i massevis, lidt MTB og landevej, med en uge i februar på Gran Canaria. Om sommeren kører jeg MTB Liga, Gran Fondos i syden og lidt landevej. Ved siden af det arbejder jeg frivilligt med sporbygning, udvikling af B&U MTB samt MTB Ligaen. Mine artikler her handler mest om events og det udstyr jeg bruger til dem. Mvh Henrik, 56 år og på cykel siden jeg var 3.