Canyon Grail CF SLX 8.0 Di2

Af Henrik Jappe. Fotos fra Canyon og Henrik Jappe.

Gravelcykler er det nye sort, alle store producenter er efterhånden kommet med en grusspecifik model og nu også Canyon. Grustemaet vokser vildt, ikke kun på cykelområdet, men også tilbehør og grej. Det kan du læse mere om her. Canyon er heller ikke denne gang first mover og måske 2-3 år bagud i forhold til Open, der introducerede ideen om en hybrid mellem en racer og MTB med deres Open Up. Men på et par områder er Canyon alligevel first mover på gravel og hvis du har fulgt lidt med i cykelmedierne, har du helt sikkert set deres helt nye styr til Grail´en, The Grail Cockpit. Det andet område hvor de er en slags first mover, er måden de har integreret Grail Cockpit i stellet og klaret at holde sig indenfor normen af stack og reach. Grailen placerer sig mellem Canyons Granfondo cykel Endurace og deres klassiske landevejsracer Ultimate.

Med crosscyklen Inflite og nu også Grailen, har Canyon vovet pelsen og introduceret to helt nye stel på markedet for hhv. crosscykler og gruscykler. Infliten fik medietæv for puklen foran saddelpinden og Grailen er p.t. udsat for hån og skændsel, fra cykelestetikere verden over, for det mærkelige styr. Det sjove med Infliten var, at mange ikke kunne lide cyklen, lige indtil de havde prøvet den og fundet ud af hvilken genial kombination puklen og saddelpinden skabte sammen. Nemlig en fantastisk kørekomfort og den perfekte skulderbukning når der løbes med cyklen i cross. Funktion over form vil estetikeren stadig sige. Men så kom den store overraskelse! Fra 1.januar 2018 kørte selveste Mathieu van der Poel (MvdP aka Crossguden) på Canyon og ryddede alle podier, undtagen VM. Den gut kan køre cykel som ingen andre og nu på Canyon Inflite. “Puklen” var så at sige forsvundet over nytårsrusen og cyklen 100% accepteret i stort set alle kredse.

Men vil det samme ske med Grailen? Jeg tvivler på det, idet Grail Cockpit styret er så markant anderledes end den lille pukkel på Infliten, og det er stort set umuligt at skifte det ud med et almindelig styr. De som får testet Grailen på et ujævnt underlag over længere tid vil sikkert falde for komforten, farten og funktionaliteten, men de som ikke får prøvet den vil helt sikkert gå en bue udenom og vælge en anden cykel til deres grusture, – en cykel hvor de kan justere mere frit på cockpittet og med større sandsynlighed sælge den om 2-3 år når der skal skiftes cykel. Estetikeren vil uanset ikke købe den, da der nok aldrig vil komme en MvdP og køre væddeløb på en Grail. Måske vinder Grailen Dirty Kanza og The Great Divide Mountainbike Race, men jeg tvivler uanset på, at den vil kunne overbevise estetikerne, og dem har vi altså mange af i Danmark.

Ideen med gravel, stellet og Grail cockpit

Hvorfor tager Canyon så stor en chance i et så vigtigt segment, hvor vækstraterne i markedet er blandt de højeste? For at svare på det spørgsmål må vi dels spørge deres udviklingsfolk, men også se på hvad hele ideen med gravel er. Vores bedste bud på ideen og fornøjelsen ved gravel er at komme væk fra asfaltvejene og krigen mellem racercykler og biler, den rolige og afslappende oplevelse det er at køre ude i skoven på gode grusveje, stilheden og samtalen med din bedste kammerat og så er gravel der hvor mountainbiker møder roadie og begge bliver til groadies eller gravelists. Open skabte cyklen der kunne gå begge veje. Enten du var mountainbiker eller roadie, så kunne du med en Open Up konfigurere cyklen til tæt på en landevejsracer eller tæt på en mountainbike. Den kan køre med både 27,5″ og 29″ hjul og dermed gå fra 25mm racerdæk til 2″ MTB dæk. Den kan køre både 2×11 speed og 1×11 speed og er tildels geometrisk ok til begge sider.

Canyon har valgt at tage deres udgangspunkt i landevejen og skabt en gravelcykel der kun kører med 700c hjul og op til 42mm dæk, samt primært er skabt til at køre 2×11 speed, selvom der naturligvis godt kan monteres 1×11 speed på rammen. De har dermed taget et målrettet skridt ind i gravelsegmentet, nemlig de utallige roadies der nu kører og vil begynde at køre grus de kommende år. Det segment af Groadies vil ikke efterspørge egenskaber tæt på en mountainbike, men egenskaber der minder om raceren de har forladt. De egenskaber er længere akselafstand, mindre kronrørsvinkel, lidt mere behagelig og oprejst kørestilling, en masse komfort når timerne og km tæller ind på Garminen, stabilitet på ujævnt underlag og når det går hurtige nedad, samt ikke mindst at cyklen bevarer den ro de søger væk fra asfaltkrigen. Altså cyklen skal give en masse komfort og alligevel være hurtig og rimelig adræt. Skulle Groadien blive helt frelst med grusrace, forvandles han til en Gravelist.

Stellet

Grail kommer i to stelversioner, som vi kender det fra Canyon og andre store producenter. SLX er det ypperste carbon, limet sammen til et ultralet stel på 865 gram i str. M, med top køreegenskaber. Forgaflen vejer 400 gram og sammen med deres S15 VCLS 2.0 saddelpind og Grail Cockpit er komforten, stivheden og letheden på plads. SL stellet er helt magen til og man kan ikke se forskel. Vægten øges med 150-200 gram afhængig af størrelse, idet der bruges mindre af den fornemme og stærke carbon og mere af den tunge og billige. Selve lay up og støbeprocessen er forenklet og dermed er prisen også lavere på en SL end SLX. Canyon har gjort det før og gør det også på Grailen. De introducerer en masse stelstørrelser, hvor de to mindste køres med 650B hjul. Det gjorde de også med Infliten og samme kan findes på deres womens Ultimate og Endurace landevejscykler. I deres udvalg af womens mountainbikes findes samme varianter i Exceed og Grand Canyon modellerne. Der er to forklaringer på tilgangen. Små personer, både kvinder og mænd, sikres samme køreegenskaber idet geometrien stort set kan bevares. F.eks. kronrørsvinklen, som er afgørende for cyklens sving-egenskaber og livlighed, kan holdes tæt på konstant over størrelserne. Stack og reach kan bevares, som på modeller med 28″ hjul på landevejscykler og 29″ hjul på mountainbikes, hvilket betyder at små personer ikke føler de sidder nede mellem hjulene og de opnår et fornuftigt drop mellem saddel og styr, som igen er afgørende for god vægtfordeling og sving-egenskaber.

Hvorfor Grail cockpit?

Stellet er tilpasset Canyons nye Grail cockpit, hvor filosofien er at sikre maksimal komfort på lange ture på ujævne grus- og græsveje. Cockpittet skal via topbaren flekse med op til 7mm når det går stærkt over ujævnt terræn og da det er en ren carbonkonstruktion, er vedligehold ikke aktuelt, som på f.eks. en dæmperforgaffel og andre typer integrerede gummidimser der opsuger stød. Ydermere sikres maksimal stivhed i styret via den nederste bro der forbindes i bukningen af styret.

I bukningen opnås maksimal stivhed, hvilket passer fint med at det er den position rytteren har på svære nedkørsler og eventuelle sprinter til cafeen. Den sidste detalje på styret er at bunden er flairet ud med 7,5 grader, så hvis rytteren sidder helt i bunden af styret, kommer underarmen ikke i konflikt med bukningen. Totalt opnår Canyon tre ergonomiske positioner, med komfort og stivhed.

Andre producenter, som f.eks. Specialized, har lavet en integreret dæmper ovenpå kronrøret, i stilken på forgaflen, og deres gravelbike udspringer fra landevejssiden. Trek har deres Isospeed Decupler, som ses bla. på deres crosscykel Boonen både i kronrøret og saddelrøret, men sjovt nok kun i saddelrøret på deres gravelcykel Checkpoint, hvor de argumenterer for at de store dæk på 40-42mm absorberer de stød og ujævnheder der måtte være. Også Treks Checkpoint ligner noget der kommer fra landevejen, men hvor de har tænkt meget på bikepacking ture, som er stort i USA. Cannondale har en ægte Lefty forgaffel på deres gravelcykel, som helt klart udspringer fra MTB. Islandske Lauf, der producerer den wacky forgaffel Lauf, har også lavet en gravelcykel, True Grit, som er designet til at køre med Lauf True Grit dæmperforgaffel. Canyons Grail Cockpit er bestemt ikke det sidste vi har set på løsninger der skal skabe komfort.

For at integrere Grail cockpit har Canyons udviklere tænkt innovativt og ændret radikalt på den traditionelle konstruktion omkring kronrøret. Den øverste del af cockpittet skal absorbere stød og kan derfor ikke være fastgjort til kronrøret via en traditionel frempind. Frempinden er derfor flyttet ned og forbundet med broen midt i styret, hvilket kræver at kronrørslængden reduceres tilsvarende, for at opnå det stack og reach Canyon ønsker til en gravelcykel. Resultatet er blevet rigtig flot, med et cockpit med integreret frempind der glider glat over i overrøret. Reduktionen i højden af kronrøret ses stort set ikke, da løsningen er virkelig godt designet og gennemtænkt. Minus er selvfølgelig, at det flotte look ændres så snart der flyttes spacere under frempinden, både op og ned.

Saddelpind og saddelpindsklemme

Konstruktionen af Canyons S15 VCLS 2.0 saddelpind og saddelpindsklemmen, der er placeret længere ned i saddelrøret end man traditionelt ser, er endnu en del af cyklens komfort. Saddelpinden absorberer vibrationer fra vejen og sikrer rytteren en roligere kørsel, bedre kontrol og tildels bedre kraftoverførsel. Ved at flytte saddelpindsklemmen ned i saddelrøret, via en smart integreret løsning, forøges længden hvorpå saddelpinden kan flekse.

Modeller

Canyon leverer kun Grail i carbon og som omtalt i SLX stelluksus og SL stel. SLX modellen fås i flot grøn og kedelig grå og kun med topliret udstyr til kr. 37.199. SLX stellet med saddelpind og Grail cockpit koster kr. 20.999. SL stellet kan ikke købes løst p.t. SLX modellen hedder 8.0 Di2 og kommer med Shimano Ultegra Di2 gruppen, som bare er suveræn. Dertil Reynolds grusspecifikke hjul Assault ATR i carbon, tubeless klar og på 1580 gram. Dækkene kommer fra Schwalpe og er grusspecifikke G-One Bite på 40mm. G-One kører fantastisk godt sat op med tubeless og kan bruges til de fleste underlag og vejrforhold. Vægten er også i den lave ende af 40mm graveldæk, hvis du skulle optimere på den del. Saddelen er en toplækker sag fra Fizik og hedder Aliante R3, som er pæn på cafeen, men ikke rigtig til grus i min optik, da den mangler både støtte og komfort.

I SL stel leverer Canyon fem modeller, startende med 7.0 til kr. 17.799 og op til 8.0 SL til kr. 29.199. Farverne varierer mellem Carbon Copper, kedelig grå og damemodellen i Russet Red. Bortset fra kedelig grå er farverne holdt i trendy naturnuancer, hvilket passer godt til den diskrete gravelist og naturnyder. Udstyret er altid godt til prisen hos Canyon og for kr. 17.799 får du Shimano 105 gruppe og DT Swiss Spline C 1800 hjul i alu, som altid er tubeless klar. Jeg peger på 8.0 Di2 modellen til kr. 26.699 som et godt køb, da du her får den lækre og meget velfungerende Shimano Ultegra Di2 gruppe, DT Swiss C 1800 Spline hjul, Canyons egen S15 VCLS 2.0 saddelpind og en flot Fizik Aliante R5 saddel. 8,5 kg for hele pakken er da meget fint. Hjulene fra DT Swiss er supersolide, velfungerende og lette at sætte op tubeless. Hvis du skal vægtlire, kan du finde nogle carbonhjul der er lettere og bedre end Reynolds Assault ATR hjulene, som du må betale for på modellerne over.

Bikepacking

Off the grid er blevet in og flere søger væk fra WiFi, Bluetooth, smartphones, SoMe og alle de FoMo forstyrrelser vi udsætter os selv for. Bikepacking er en metode som flere og flere prøver af, enten som en weekendtur eller én eller flere ugers ferie. Til forskel fra Biketouring er Bikepacking beregnet til offroad eventyr. Taskerne spændes direkte på stel, styr og saddel, så de ikke ryster løse og fyldes med telt, kogegrej, tørkost og andre småting. Reduktion til det mest simple er vejen frem og hvis du kan undvære din GPS og fare lidt vild undervejs, er heureka nået. Bike diem er og bliver det nye for de stoiske gravelister. Canyon har da også løst det for dig, med et taskesæt der passer præcist til din Grail. Måske lidt en antitese til Bike Diem, men alligevel ret praktisk og de gør det lettere at komme afsted og nå din heureka. I den forbindelse kan jeg nævne at et besøg hos Friluftsland er smart, så sørger de for resten af udstyret og maden. Shop Diem!

Rammetasken, eller framebag som det kaldes, er skræddersyet til Grailstellet, hvilket er en kæmpe fordel. Sweetroll´en foran på styret og saddelbag´en kan bruges til alle cykler. Canyon tænker grundigt over tingene og leverer også et ark med tilpassede klistermærker med til cyklen. De er gennemsigtige og skal beskytte stellet, styret og saddelpinden mod slid, der hvor taskerne spændes fast. En ikke uvæsentlig detalje. For kr. 1.537 har du hele taskesættet og det er en god pris.

Vores test

Jeg var inviteret med til Canyons pressekonference i Nice, som varede hele fire dage, da der var præsentation af to damespecifikke mountainbikes og derefter Grailen. Der fik jeg kørt en længere tur på Grailen i det flotte og regnfulde landskab ved Cap Esterel. Det byder på ret grove og kuperede grusveje, præcis det jeg ønskede til et førstehåndsindtryk. Der var mange journalister inviteret fra hele verden og jeg havde mulighed for at krydstjekke mine observationer og noter med flere af dem, inden turen gik hjem igen. Alle havde deres tvivl omkring Grail Cockpittet, men alle synes cyklen kørte helt fantastisk. Det jeg tog med mig hjem fra Nice var; en cykel der bare performede og leverede varen, og hvem lægger så mærke til cockpittet, når naturen, grusvejen og stien fanger dit blik og koncentration. Jeg stoppede for kaffe og lunch, godt våd og mudret til på tøjet, men med de helt rigtige indtryk i bagagen til artiklerne. Jeg har nu haft lejlighed til at læse mange af de andre journalisters anmeldelser af cyklen og det gennemgående er, at de er imponeret over Canyons innovation, vovemod, value for money og cyklens køreegenskaber. På det punkt har de ramt bulls eye. Men mange sår stadig tvivl omkring Grail cockpittet og kun tiden vil vise, om det lykkes for Canyon at overbevise gravelisterne og estetikerne om deres løsning.

En tur på grusveje i Cap Esterel er ikke nok og efter to uger stod der en topmodel CF SLX 8.0 Di2 i min indkørsel, pænt hurtigt leveret af Canyon, til en langtidstest i det dejlige danske forår og på vores kendte landskaber, grusveje og stier. Testen skulle bestås til Dirty Jutland senere, et grusløb fra Klitmøller til Skagen over 213 km. Inden løbet skulle der lægges en del km i køllerne og cyklen skulle tilpasses optimalt til Dirty Jutland.

Personlig tilpasning af cyklen

Dækkene fra Schwalbe G-One Bite på 40mm var helt sikkert en god løsning. De er sikre til tubeless set up og har et godt alsidigt mønster der kan klare de fleste underlag.

Jeg brugte en del ture på at finde mit sweet spot i dæktryk, så rullemodstanden forblev lav, mens komforten stadig var god. Jeg landede på 1,8 – 2,0 bar for min totalvægt på 79 kg.

Sadlen fra Fizik fik én tur, så røg den af og blev byttet ud med en fra Pro, som har glædet min bagdel lige siden. Pro sadlen Turnix er MTB/cross specifik, med lidt mere polstring og dermed bedre komfort på de lange ture. En anden favorit til de lange ture er Specializeds Power saddel. Både Pro Turnix og Specialized Power kan fås i 143 mm bredde og med den polstring og støtte der passer mig.

Grailen kommer uden flaskeholdere, så nogle gode solide i alu der ikke ryster løs eller går i stykker var også et krav. Carbon duer ikke, med mindre det er virkelig solidt. Skruerne skal også kunne spændes godt, eller der skal lægges gummiringe mellem stel og flaskeholder, hvorefter der spændes til. Brug evt. lidt lock tight. Pro leverede et par solide flaskeholdere som jeg testede godt inden Dirty Jutland og som holder til det hele.

 

Valg af gearing er ikke noget der flytter meget til Dirty Jutland, på en ret flad, men lang rute. Og dog, over 7 timer og 45 minutter i køretid er det altid  vigtigt at finde det rigtige gear og dermed en kadence der passer til underlaget. Canyon er gået efter 50/34 klinger foran, kombineret med 11/34 kassette bagpå. Det giver en masse muligheder og ingen af de store gearspring man finder på SRAM Force 1×11 speed med f.eks. 40 klinge foran og 11/36 kassette bagpå. Med Di2 er alle gearskift lækre, næsten lydløse og det virker bare rigtig godt. Canyon har valgt en god gearing til cyklen, hvor du også vil kunne klare stejle alpestigninger over flere km, danske forhold med grustons i 50/11 og du behøver ikke tænke på at skifte kassette.

Kan den køre?

Mange træningsture blev  lagt på Grailen, da jeg efterhånden blev mere og mere glad for den. Det gik på bekostning af min MTB og crosscykel, som ellers er de foretrukne cykler offroad. Til mine 180 cm passede en M perfekt og jeg behøvede ikke at flytte spacere under frempinden og dermed bevarede jeg det orginale look. Det tog dog noget tid at vænne sig til styret og specielt overgangen mellem bukningen og styrbroen, down hill positionen så at sige, er jeg aldrig blevet gode venner med. Mine hænder er for små til at opnå den støtte som konstruktionen skal give og jeg får lidt svært ved at nå bremsegrebet. Grebet har jeg justeret ind så det er lidt bedre, men godt er det aldrig blevet. Jeg talte med andre journalister om det og det stod klart, at folk med større hænder har en bedre følelse i den position.

Helt i bunden af styret, der hvor det flairer ud 7,5 grader, sidder jeg ok, men jeg synes styret skal være 1-2 cm længere. Jeg føler jeg sidder midt mellem to positioner med en underlig bukning i håndfladen, der burde være vandret. Der er lavet mange iterationer over styret inden den endelige version, så det er med fuldt overlæg konstrueret således, men desværre ikke til mine hænder og vaner. Til gengæld sidder jeg suverænt godt i toppen af styret og det er meget behageligt at opleve hvor roligt kørsel over ujævne grusveje kan opleves. Ude i bremsegrebene føles det som altid godt og det er den position jeg oftest bruger. I den position føler jeg at kropsbalancen er bedst og det er lettest at køre på vanskeligt underlag. Toppen af styret bruges til de lange stræk med godt overblik og lettere terræn.

Meget er sagt og skrevet om Grail Cockpit, inklusive i denne artikel, og der er meget derude på nettet hvor du kan læse både for og imod. Men hvad med resten af cyklen, kan den køre? Ofte joker vi med at antallet af cykler er N+1, hvor N er lig antallet du har idag. Grailen og gravel signalerer på en måde det modsatte. Det handler om friheden og det at kunne køre asfalt, grus og spor. En slags singularitet, der passer fint med et simple liv på cyklen, hvor du bare tager den der kan det hele. Er ligningen dermed reduceret til N-2? Kan Grailen det hele hvis du bare kører for sjov og hyggens skyld? Ja, det vil jeg friskt påstå den kan. Det kan min crosscykel også, men Grailen er bare lidt bedre, da den ikke er så specifik. Med 42 mm sutter med godt mønster kan den fint skære sig igennem Hareskovens gode spor. Sætter du 25/28mm racerdæk på, klarer den sig fint på landevejen og en Granfondo vil den spise med lethed, måske endda bedre end din rendyrkede F1 racercykel. Kun hvis du skal køre race med nummerplader, licens og højpuls er specifikke cykler nødvendige og funktionelle præcise. Til skoven og cafeen er Grailen alt du behøver. Bike Diem!