Som en skarp kontrast til de ellers kedelige vinterfarver, vi møder i skoven vinteren over, står denne Kali Maya 2.0, vi har haft til test de sidste par måneder. Maya 2.0 er, som navnet antyder, en videreudvikling af den originale Maya og er Kali’s svar på en moderne trail- og enduro hjelm. Ud af boksen tikker den også de fleste krav til en åben enduro hjelm af, med et justerbart visir, øget dækning omkring baghoved og tindinger, samt Kali’s eget pendant til det populære MIPS system, kaldet “Low Density Layer (LDL)”.

End ikke de få friske forårs farver i skoven, kan hamle op med den iøjnefaldende farve af hjelmen.

Udover de overnævnte features, kommer hjelmen med et insekt net i de forreste luft indtag. En feature der ikke gør den store forskel gennem vinteren, men et par måneder frem i tiden og skoven er en festival for alverdens flyvende insekter, der ikke altid er lige gode til, at undgå hurtig kørende mountainbikere. Udover Kali’s LDL padding system, der nedsætter de berygtede rotationskræfter i tilfælde af styrt, benytter Maya 2.0 Kali’s “Composite Fusion” EPS skum. Det gør at det klassiske EPS skum, som tager stødene, er fusioneret med den ydre skal af hjelmen. Disse to features reducerer risikoen for skader i tilfælde af styrt – det har heldigvis ikke vist sig nødvendigt under testen,  så vi må tage Kali’s ord for, at det gør en forskel. De har testet det ret grundigt gennem flere år. En størrelse S/M (55-61 CM) som testet vejede ind på 358 gram, hvilket er ganske pænt for en trail hjelm, specielt taget den favorable udsalgspris på 749,- DKK i betragtning.

Den øgede beskyttelse ved baghovedet og omkring tindingerne, samt visiret, adskiller Maya 2.0 fra de klassiske landevejs hjelme.

Kombinationen af det justerbare visir og profilen af kanten henover panden, gør hjelmen god med goggles og store cykelbriller. Med goggles kan visiret skubbes op og give plads til, at opbevare billerne på længere opkørsler, eller andre tidspunkter hvor ens goggles kunne dugge til. Profilen på bagsiden af hjelmen hjælper med at holde goggles stroppen/elastikken på plads, dog er der ikke en klemme til at holde den. Dette var aldrig et problem under kørsel og var kun en feature jeg savnede, når jeg lidt klumset tog goggles af og ikke havde “sikkerhedsnettet” i, at brillerne sad fast til hjelmen. Med mere traditionelle cykelbriller gav den høje lige kant over panden, rigelig med plads til større briller, som Oakleys Jawbreaker set på billederne, og 100% Speedcraft, som jeg tidligere har oplevet lidt karambolage med på andre hjelme.

Med et lille nøk op fra tinding beskyttelsen, samt en lige profil henover panden, spiller Maya 2.0 fint sammen med store cykelbriller og goggles, uden det giver plads problemer.

En detalje der krævede skræmmende lang tilvænning fra min side, var måden stropperne hæfter på hjelmen. Normalt kommer disse stropper fra indersiden af hjelmen, men på Kali Maya 2.0 hæfter den forreste strop på undersiden af hjelmen. Det resulterer i, at stroppen sidder et stykke ude fra tindingen, inden den kommer i kontakt med hovedet nede ved kæben. Brillerne måtte derfor føres på indersiden, hvilket på en varm dag uden hue ikke gør den store forskel. Men når brillerne skulle føres under stropperne, i kombination med en hue, fangede brillestængerne huen og der fulgte ofte en mindre kamp mellem hue og brillestænger. Løsningen var simpel, idet brillerne blot skulle tages på før hjelmen, hvilket ikke er det store problem når man tager sit udstyr på, men det kunne blive et irritationsmoment, hvis man er typen der tager sine briller af og på under kørsel.

Mod de klassiske uskrevne regler i The Velominati, er det ikke muligt at have brillestellet på ydersiden af stropperne.
Stropperne hæfter på undersiden af skallen, i modsætning til de fleste andre hjelme, hvor de hæfter på indersiden af skalen.

Mens stropperne og selve hjelmen føles helt på højde kvalitetsmæssigt med top hjelme, til mere end den dobbelte pris af Maya hjelmen, så mangler der lidt på spændesystemet på bagsiden af hjelmen. Hvor dyrere hjelme ofte har et form for rachet/Bora spænde, hvilket gør det nemt at justere hvor stramt hjelmen sidder på hovedet, selv under kørsel, har Kali Maya et lidt simplere spændesystem og det kræver for det meste to hænder til, at skubbe de to spænder mod hinanden.

Spændesystemet bagpå hjelmen består af to spænder der skubbes mod hinanden.

Udover den meget farverige grønne hjelm, vi har haft til test, fås Maya 2.0 yderligere 4 farver, nogen mere diskrete end andre, så der er mulighed for at tilfredsstille alle temperamenter. Der er tre størrelser; XS/S (50-54 CM), S/M (55-61 CM) og L/XL (60-63 CM). Med en udsalgspris på blot 749,- var jeg overasket over kvaliteten af hjelmen, samt mængden af sikkerhedsfeatueres og andre småting, normalt associeret med tophjelme til den dobbelte pris. Spændet bagpå hjelmen var det eneste der trak lidt ned i oplevelsen af hjelmen, det fungerer fint for de fleste, men er man typen der konstant justere på sin hjelm, kunne man godt savne et spænde der kunne justeres med en hånd under kørsel.

Posted by:Niklas Petersen

Efter at have kørt XC mountainbike i en del år, på et forholdsvis højt herhjemme i Danmark, så har jeg de seneste par år, fået øjnene op for lidt mere vandring, baggy tøj og en enkelt eller to øl mere. Jeg er 25 år og studerer biomedical engineering til dagligt, altså når jeg ikke tosser rundt på mine cykler - der er til tider lidt prioriteringer der kunne arbejdes lidt på :-) Mine mange års erfaring med og på cyklen, og alle de timer der hører til, kombineret med min akademiske baggrund, resultere i nogle, til tider, helt unødvendigt nørdede detaljer i forhold til test af udstyr, så hold tungen lige i munden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *